Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(i
Nogen Tid efter blev vi Børn — det vil sige min Broder
Alexander og jeg - Hyttede fra det store Hus ned i en af
Sidebygningerne i Gaarden. Aprilsolen fyldte de smaa
Værelser med sine klare Straaler; men vor tyske Bonne, Fru
Burmann, og den russiske Barnepige, Uliana, sagde, at vi
skulde gaa i Seng. Med Ansigter, der var vaade af Graad,
syede de sorte Bluser til os, kantede med brede, hvide Baand;
vi kunde ikke falde i Søvn, ilet usædvanlige skræmte os, og
vi laa og lyttede efter deres dæmpede Tale. De sagde noget
om Moder, som vi ikke forstod, saa sprang vi ud af vore
Senge og raabte: »Hvor er Mor? Hvor er Mor?«
Begge brast i Graad og begyndte al klappe os paa de
krøllede Hoveder, idet de sagde: »Stakkels Moderløse«.
Tilsidst kunde Uliana ikke længer lie, men sagde til os, at »vor
Moder var gaaet bort — bort til Himlen og Englene!«
Hvorledes var hun kommen til Himlen og hvorfor? Det
var de Spørgsmaal, vor barnlige Kjærne forgæves søgle at
besvare.
Delle var i April 1840. .leg var kun tre og et halvt
Aar gammel, min Broder, Sasha, endnu ikke fem; hvor vore
ældre Søskende, Nicolaus og Helene var henne, ved jeg ikke;
maaske var de allerede sendt til en Kostskole. Nicolaus var
dengang tolv Aar og Helene elleve, de holdt altid sammen,
og vi kendte kun meget lidt til dem. Alexander og jeg blev
i det lille Hus under Fru Burmanns og Ulianas Opsigt. Den
gode gamle tyske Dame, som var uden Hjem og stod absolut
ene i hele den vide Verden, indtog for os vor Moders Plads.
Ilun opdrog os saa godt hun kunde, købte af og til noget
beskedent Legetøj til os og proppede os med Honningkager,
hvergang en anden gammel, tysk Dame, som havde disse
Delikatesser at sælge, og som formodentlig var lige saa ene
og forladt som hun, aflagde sit Besøg i vort Hus. Vi saa
sjældent Fader, og de følgende to Aar forlob uden at
efterlade noget Indtryk paa min Hukommelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
