- Project Runeberg -  En anarkists erindringer /
23

(1900) [MARC] Author: Petr Kropotkin Translator: Emmy Drachmann With: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

*

(i

den store Pelshue, véd jeg ikke, men Kejseren havde ønsket
at faa mig hen til sig; og her stod jeg nu midt imellem
Generaler og Damer, der alle saa nysgerrigt ned paa mig.
Man har senere fortalt mig, at Kejseren, der yndede djærv
Spøg, tog mig ved Armen og førte mig hen til Marie
Alex-androwna, Storfyrst Tronfølgerens Hustru, som dengang var
frugtsommelig med sit tredje Barn, og paa sin korte, bydende
Maade sagde: »Se saadan en Dreng er det. De skal skaffe
mig. Madame!« — en Spøg, som fik hende til at rødme dybt.
Derimod husker jeg tydeligt, at Kejseren spurgte mig, om jeg
vilde have Godter, og at jeg svarede, jeg vilde hellere have
nogle The-Biscuits (vi var ikke forvænte hjemmefra). Kejseren
vinkede ad en Tjener og tømte en Skaal af det smaa, fine
Bagværk i min høje Pelshue. »Dem vil jeg tage med hjem
til Sasha,« sagde jeg til Kejseren. Hans Broder, den
militaristiske Stortyrst Mikael, der gik for at være en stor
Spøgefugl, fik mig til at græde. »Naar du er en god Dreng,«
sagde han, »saa faar du det paa den Facon,« og han strøg
med sin store Haand ned over mit Ansigt, »men naar du er
uartig, gaar det paa den Maade,« og han strøg opefter, saa
min Næse gjorde ondt; den havde allerede i Forvejen
en afgjort Tilbøjelighed til at stræbe opad. Jeg søgte
forgæves at holde Taarerne tilbage. Damerne tog strax mit
Parti, og den blødhjærtede Marie Alexandrowna tog mig
under sin Beskyttelse. Hun lod mig løfte op paa en høj
Fløjls Stol med forgyldt Byg, der stod ved Siden af hendes,
og bagefter lik jeg at vide, at jeg lidt efter havde lagt mit
Hoved i hendes Skød og var falden i Søvn der. Hun rejste
sig ikke fra sin Stol, saa længe Ballet varede.

Jeg husker ogsaa, at medens vi ventede nede i Forhallen
paa vor Vogn, kom de forskellige Slægtninge hen og klappede
mig, idet de sagde »Pétya, du er bleven udnævnt til Page,«
hvortil jeg svarede: »Jeg er ikke Page, jeg vil hjem.« Jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:25:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enanarkist/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free