- Project Runeberg -  En anarkists erindringer /
58

(1900) [MARC] Author: Petr Kropotkin Translator: Emmy Drachmann With: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

58

paa den Maade, at Generalerne lod hver tiende eller femtende
Mand i Regimentet piske til Dode, samt brændte den
oprørske Landsby af. Indvaanerne blev forst militært
afstraffede og maatte saa gaa omkring og tigge deres Brod i
Nabo-Provinserne. Hvad Fattigdommen angaar, som jeg saa’ paa
vore Hejser, særlig i de Landsbyer, som tilhørte den kejserlige
Familie, da er Ord utilstrækkelige til at beskrive den.

At blive fri, det var en Livegens stadige Drøm, en Drøm,
som imidlertid vanskeligt lod sig realisere; thi en Godsejer
fordrede en uhyre Sum for at afstaa en Livegen.

»Ved du af, at din Moder engang efter sin Dod har vist
sig for mig?« spurgte Fader mig en Dag, da vi sad sammen.
»Ja, I unge Mennesker tror nu ikke rigtig paa den Slags
Ting; men det er alligevel sandt En Aften sent, mens jeg
sad her ved mit Skrivebord, i denne selv samme Stol, traadte
hun pludselig ind ad Doren der bag mig; hun var klædt
helt i hvidt, var ganske bleg, og hendes Øjne skinnede.
Dengang hun laa paa sit yderste, bad hun mig om at give hendes
Pige Mascha fri, og jeg lovede hende det; men hvordan det
nu gik eller ikke, et Aar var næsten forløbet, og jeg havde
ikke indfriet mit Løfte. Saa viste hun sig for mig og sagde
med sagte Stemme: »Alexis, du lovede mig at give Masha
fri! Har du glemt det?« Jeg blev stiv af Skræk og sprang
op fra min Stol; men da var hun allerede igen forsvunden.
Jeg kaldte paa alle Tjenerne; ingen havde set noget. Næste
Morgen besøgte jeg hendes Grav, lod synge et Litani og gav
øjeblikkelig Masha Friheden.«

Da Fader døde, kom ogsaa Masha til hans Begravelse,
og jeg talte med hende. Hun var gift og lykkelig i sit
Familieliv. Min Broder Alexander fortalte hende paa sin
spøgefulde Maade, hvad Fader havde sagt og spurgte hende, 0111
hun kendte noget til Sagen.

»Det er 1111 saa længe siden, at det skete, at jeg vei nok
tør sige Sandheden,« svarede Masha. Da jeg mærkede, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:25:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enanarkist/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free