Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
af Kammeraternes Sovekammer. Det var Brødrene Zasetsky;
deres Fader, en gammel pensioneret Admiral, var henrykt
ved at se sine Sønner saa fornuftigt beskæftigede og fandt
sig i, at vi kom baade Søndage og Helligdage, uagtet vort
»Laboratorium« laa lige ved Siden af hans Arbejdsværelse.
Fn Gang var vi under vore Experimenter lige ved at stikke
Ild paa Huset, og mere end en Gang forpestede vi alle
Værelserne med Klor og lignende Stoffer. Men den gamle
Admiral tog det alt meget roligt og ^fortalte en Dag ved
Middagsbordet, at han som Dreng engang sammen med sine
Kammerater ogsaa havde været ligeved at tænde Ild i et Hus;
men det var ved en langt mindre nyttig Beskæftigelse, nemlig
ved Tilberedningen af en Punsehebolle. Og Admiralinden
sagde midt imellem sine Hosteanfald: >Ja, hvis det er
nødvendigt for Eders Uddannelse, at I experimenterer med
disse ildelugtende Sager, saa er der jo ikke noget at sige
dertil!«
Efter Middagen tog hun i Almindelighed Plads ved
Pianoet, og til langt ud paa Aftenen sang vi Duetter, Terzetter
eller Kor af de forskellige Operaer. Musik og Kemi gik
saaledes Haand i Haand.
Fire eller fem af os havde bestemt, at vi ikke vilde
træde ind i et Garderegiment, hvor hele vor Tid vilde være
optagen af militær Exereits og Parader, men derimod vælge
et af de militære Akademier, enten Artilleristernes eller
Ingeniørernes. I den Anledning maatte vi lære en Del højere
Geometri og tog endog privat Undervisning i det Fag.
Samtidig lærte vi under Navn af mathematisk Geografi nogen
elementær Astronomi, som særlig i mit sidste Skoleaar optog
mig meget. Universets aldrig hvilende Liv, som jeg opfattede
sotn Livet og Udviklingen selv, blev for mig en uudtømmelig
Kilde til højere poetiske Tanker, og efterhaanden blev
Menneskets Enhed med Naturen, baade den organiske og
uorganiske — Naturens Poesi — mit Livs Philosophi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
