Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
Militær-Paraden i Ridehuset. .leg var endnu ikke staaet op,
da min Oppasser, Ivan, ilfærdigt traadte ind med Tebakken
og udbrød: »Friheden er kommen, Fyrste! Manifestet er
op-slaaet paa Gostinoi-Torvet!« - det var Butiks-Kvarteret lige
overfor Pageskolen.
Har du selv set det?« spurgte jeg aandeløst.
»Ja! Folk staar rundt omkring; en læser op, de andre
hører efter. Men Friheden er det!«
I et Øjeblik var jeg klædt paa og udenfor paa Gaden.
En af Kammeraterne kom mig i Møde.
»Friheden, Krapotkin! Friheden!« raabte han langt borte
til mig. »Her ser De Manifestet! Min Onkel lik i Aftes at
vide, at det vilde blive læst ved Fromessen i Dag i
Isaks-Kathedralen, og vi gik alle derhen. Manifestet blev ganske
rigtigt læst op og derefter uddelt blandt Menigheden. Da jeg
kom ud af Kirken, stod der to Bønder ved Døren. En af
dem sagde til mig med en komisk Gebærde, som om han
viste én Døren: »Se saa, min Herre, nu er den Herlighed
forbi!« Men der laa Aars ængstelig Venten i den Gebærde,
hvormed han antydede, at han satte sin Herre paa Porten.
Jeg læste og læste atter Manifestet. Del var skrevet i
en svulstig Stil af Moskows gamle Metropolit, l’hilarete. i
en mærkelig Blanding af Russisk og Gammel-Slavisk, som
forstyrrede Meningen. Det var Friheden — dog ikke endnu
— i hele to Aar, indtil 19. Februar 1863 skulde Bønderne
endnu være Livegne. Ikke desmindre: én Ting var sikkert,
Livegenskabet var for bestandig afskallet, og de frigjorte
Bønder vilde faa Jord og Hus til eget Eje Vistnok maatte
de betale derfor, men Trældommens Skam klæbede ikke
længer ved dem, de var ikke mere Slaver! Reaktionen havde
altsaa dog ikke sejret!
Da Paraden hin Dag var endt, raabte Kejseren med høj
Røst: »Jeg maa bede de Herrer Officerer komme et Øjeblik
hen til mig!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
