Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
Iblandt de yngre af dem fandtes derimod den Stab af
Fredsmæglere, der paa hin Tid i Rusland bidrog saa væsentlig til
Sagens fredelige Losning. De fleste af de ældre havde
allerede diskonteret de betydelige Beløb, de skulde have for
Jorden, der var taxeret langt over Værdi, og de var
udelukkende optaget af at faa disse Penge givet ud igen. enten i de
fine Restauranter eller ved Spilleklubbernes grønne Bord.
Det maa siges, at det lykkedes de fleste mærkværdigt hurtigt
at blive af med dem.
For mange af Godsejerne var de Livegnes Frigivelse en
udmærket Penge-Transaktion. Min Fader havde f. Ex. en Del
Jord, som han i sikker Forudfølelse af Livegenskabets
Ophævelse solgte i Parceller til elleve Rubler for hver russisk
Acre; den blev nu i Afstaaelseskontrakten til Bønderne ansat
til fyrretyve Rublers Værdi, altsaa tre og en halv Gang mere.
end den oprindelig kostede; og saaledes gik det omtrent
overalt. Paa min Faders Gods i Stepperne i det Tambowske
Guvernement betalte Kommunen i tolv Aar en Afgift af
Jorden, der var dobbelt saa høj som den, han selv naaede,
da han drev den med sine Livegne.
Elleve Aar efter hin mindeværdige Tid kom jeg til
Godset i Tambow, som jeg havde arvet efter Fader. Jeg
opholdt mig der i nogle Uger, og Aftenen før jeg rejste, fortalte
Præsten mig følgende Historie. Præsten, der var en intelligent
Mand med uafhængige Meninger, af den Slags Folk, man
undertiden trælfer i Syd-Busland. havde paa den smukke
Sommeraften været paa en længere Spaseretur. Udenfor
Landsbyen traf lian en midaldrende Ronde — Anton Savelieff —
der sad paa en lille Høj med en opslaaet Psalmebog i
Hænderne. Manden kunde knapt stave paa Gammelt-Slavonisk
og læste ofte en Bog bag fra. idet han begyndte med sidste
Side. Det var selve Arbejdet ved at læse, der morede ham,
og undertiden fandt han saa et enkelt Ord, der foraarsagede ham
særlig Glæde, og som han vedblev al læse om og om igen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
