Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
Foranstaltning efter den anden, og naar Kejseren viste sig
nolende med at underskrive, gav han sig biot til at tale 0111
Revolutionen og Ludvig den Sextendes Skæbne og bad ham
tilsidst indstændigt — »for ikke at udsætte Dynastiet for
Fare« — om at sætte sil Navn under de nye Tilføjelser til
Reaktionens Love. Men Kejseren var til Trods herfor ofle
plaget af dyb Sørgmodighed og Samvittighedsnag, og henfaldt
tidt i en frygtelig Melankoli; han talte da med Vemod om sin
Regerings lyse Begyndelse og den reaktionære Karakter, den
nu efterhaanden havde antaget. I saadanne Tilfælde vidste
Schuvaloff at finde paa Raad; i en Fart flk han ordnet en
Bjørnejagt i stor Stil. Jægere, glade Hofmænd og hele Vogne
fulde af Smaapiger fra Balletten drog til Skovene omkring
Novgorod. Kejseren var en udmærket Skytte, og naar han
havde nedlagt et Par Bamser, var Humøret oppe igen, og
Schuvaloff benyttede sig af Øjeblikkets gode Stemning til at
faa sine uhyggelige Papirer underskrevne.
Alexander den Anden var absolut ikke nogen ond Mand;
men der kæmpede stadig to Naturer i ham, og begge var
stærkt udviklede. Jo ældre han blev, des hæftigere blev
denne indre Kamp. Han kunde være ligefrem bedaarende
elskværdig og i næste Øjeblik udvise en næsten dyrisk
Brutalitet. Overfor en virkelig Fare var ban i Besiddelse af
roligt Mod og Overlæg, men han levede i en stadig Frygt
for Farer, som kun existerede i hans egen Hjærne. Han var
saa langt fra at være Kujon, at han turde staa Ansigt til
Ansigt med en Bjørn, det hændte f. Fx. engang paa en Jagt,
al Kejserens første Kugle ikke gjorde det af med Dyret.
Skytten, der stod bag ved Czaren, sprang frem med sin Lanse
for at give det sin Rest, men Bjørnen slog Manden til
Jorden; Kejseren kom ham øjeblikkelig til Hjælp og dræbte
Dyret, næsten staaende tæt op til det. Han var ualmindelig
elskværdig overfor sine Venner, men Side om Side med
denne Elskværdighed udviste han en frygtelig, koldblodig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
