Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
Ordren lod paa, at lian ikke maatte falde i Søvn? — Men
nu skal De biot hore, hvor fiffig han var! Han plejede at
sidde med Benene overkors og svinge det ene, og han drev
det til at kunne blive ved med at svinge med Benet, selv
naar han tog sig et lille Blund. Vi kom imidlertid snart
efter det og sagde til dem, der afløste os, at de skulde passe
paa — og saa ruskede vi ham hvert Øjeblik, enten han
svingede med Benet eller ikke!« »Hvorlænge blev de ved
paa den Maade?« spurgte min Ven, Officeren fra Irkutsk.
»Aa, temmelig længe — over en Uge!« svarede Gendarmen.
Den naive Maade, hvorpaa Manden fortalte sin Historie
borgede bedst for dens Paalidelighed, det kunde ikke være
nogen Opdigtelse.
Da Karakozoff blev ført ud fra Fængslet for at hænges,
var en af mine Kammerater i Pagekorpset tit Stede med sit
Kyradser-Regiment, og han fortalte mig senere følgende
derom: »Dengang de kom kørende med ham paa Fangevognen,
der skumplede frem og tilbage paa den ujævne Brolægning i
Fæstningsgaardene, var min første Tanke den, at det var en
Dukke, man førte ud for at hænge, og at Karakozoff allerede
var død. Du kan ikke tænke dig det Syn! Det var, som om
alle Ben i dette Legeme var brudte, Hoved, Arme, alting
dinglede, og det var frygteligt at tænke paa, hvad det kunde
betyde. Først da to Soldater hjalp ham ned ad Vognen,
saa’ jeg, at han bevægede Benene og anstrængte sig for at
gaa alene op ad Trinene, der førte til Skafottet. Det var
altsaa ingen Dukke, men Karakozoff selv! Alle Officererne
var forfærdede og kunde ikke forklare sig dette Tilfælde.«
Jeg sagde til min Kammerat, at den Ulykkelige rimeligvis
var bleven pint i Fængslet, og idet lian blev blussende
rod, svarede han dæmpet: »Det var netop det, vi alle
tænkte!«
Alene det, ikke at faa Søvn i Uger, vilde være
tilstrækkeligt til at fremkalde den Tilstand, i hvilken den i moralsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
