Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
alt det Selskab Fader havde. Af alle vore mange Slægtninge,
hvoraf der omtrent boede tyve Familier alene i Moskow,
mens jeg var Barn, Var der nu kun to Familier tilbage i den
gamle Hovedstad, og de var fulgte med den nye Tid. Mødrene
drøftede med deres Døtre og Sønner saadanne Spørgsmaal
som Folke-Højskoler og kvindelige Universiteter, og Fader saa’
paa dem med ublandet Foragt. Stedmoder og min
Stedsøster Pauline, som ikke var gift, gjorde alt, hvad de
formaaede, for at opmuntre ham, men de følte sig selv
fremmede i de nye Omgivelser.
Fader havde altid været mærkværdig uvenlig og
uretfærdig overfor min Broder Alexander, men det var ikke
Alexander muligt at bære Nag til noget Menneske. Jeg ser
ham saa tydeligt for mig, da vi sammen traadte ind i
Sygeværelset; med sin sædvanlige Hjælpsomhed gav han sig strax
til at ordne Puderne omkring Fader noget mere bekvemt og
gjorde det saa naturligt, som om han først kort forinden
havde forladt Værelset, og hans dybe blaa Øjne saa’ paa
Fader med et Blik, der afspejlede hans Sjæls Godhed og
venlige Følelser. Fader syntes at blive ganske forvirret og
stirrede længe paa ham uden at kunne sige et Ord. Vort Besøg
bragte Liv i det gamle, stille Hus: Stedmoder, Pauline, ja
selv Tjenestefolkene blev mere livlige, og Sygeplejegerningen
blev lettere; thi ogsaa Fader følte Forandringen.
Men én Ting pinte ham meget; han havde ventet at se
os komme hjem som de angergivne Sønner med Anmodning
om Hjælp og Støtte, og naar han nu søgte at dreje Samtalen
ind i det Spor, svarede vi ham biot i en fornøjet Tone:
»Du skal ikke være bekymret for os, Fader, vi klarer os
helt brillant!« og denne Optræden fra vor Side, gjorde ham
endnu mere forvirret og usikker. Han havde ventet sig en
Scene i den gamle Stil, hans Sønner kom og bad om
Tilgivelse og — Penge, og han beklagede vistnok, at denne
udeblev; men ikke desmindre syntes han efterhaanden at
bele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>