Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
Tropperne i den Tro, at det var Pindy, Varlin, ham
scheller en af de andre Førere, og om de Rædsler, han havde
været Vidne lil under det Blodhad, hvormed de velhavende
Klasser i Paris fejrede deres Tilbagekomst lil Paris, Malons
Læber skælvede, naar han talte oni Børnenes Heltemod, og
han faldt ganske sammen af Bevægelse, da han fortalte om
en Dreng, der blev skudt af Versailles-Tropperne, og som
lige før Exekutionen bad Officeren om Tilladelse til først at
maatte bringe sin Moder, der boede ganske nær ved, et
Solvur, han havde paa sig. I et Ojebliks Rorelse gav
Officeren sin Tilladelse, vistnok i den Tro, at Drengen vilde
blive borte med det samme; men et Kvarters Tid efter var
han atter tilbage, stillede sig roligt op og sagde: ».leg er
parat!« Tolv Geværkugler gjorde det af med hans unge Liv.
Jeg tror aldrig, jeg har lidt saa meget, som da jeg læste
den frygtelige Bog: »Le livre rouge de la Justice Rurale.«
Den indeholdt kun Uddrag af Breve, der var skrevne af
»Standards«, »Daily Telegraphs« og »Times’« Korrespondenter
i Paris i de sidste Dage af Maj 1871 og bragte Meddelelser
om de Rædsler, der blev begaaet af Versailles-Iiæren under
Galliffet, samt nogle enkelte Udtalelser af »Figaro«, der var
præget af en blodtørstig Aand overfor Oprørerne. Da jeg
læste disse Sider, blev jeg greben af den frygteligste
Fortvivlelse, og denne Fortvivlelse vilde næppe have fortaget sig,
hvis jeg ikke senere havde lært de Mennesker at kende, som
netop havde tilhørt det overvundne Parti og gennemlevet
disse utænkelige Rædsler. De havde en saa sikker Tro paa,
at deres Sag dog tilsidst vilde sejre, de var saa absolut fri
for at føie Had og havde den samme Evne til at glemme,
hvad der var sket og til kun at beskæftige sig med Fremtiden,
som jeg beundrede hos Malon og bos næsten alle
Kommunar-derne, som jeg traf i Genf: Louise Michel, Lefrançais, Elisée
Reclus og mange andre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
