Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285
Bonde, der ønskede at tale med mig. Det var Stepniak, der
netop var undsluppen fra Tver. Sammen med en
forhenværende Officer Bogaehoff, der ligesom han var en
ualmindelig kraftig Natur, rejste han omkring paa Landet som
Savskærer. Det var strængt Arbejde, især for uøvede Hænder;
men de holdt begge af det, og ingen skulde i disse to
Arbejdsmænd have formodet to forklædte Officerer. De havde
omtrent i fjorten Dage vandret omkring i denne Forklædning
og gjort ihærdig Propaganda iblandt Bønderne uden at vække
Mistanke. Stepniak, der næsten kunde Biblen udenad,
optraadte undertiden som religiøs Prædikant og søgte ved Citater
af Biblen at bevise sine Tilhørere, at det var deres Pligt at
rejse en Revolution. Bønderne lyttede til disse to Mænd
som til virkelige Apostle og førte dem fra det ene Hus til
det andet uden nogensinde at ville modtage Vederlag for Kosl
og Husly. Men efterhaanden voxede deres By og frembragte
Uro i flere Landsbyer. Bønderne begyndte al hviske til
hverandre om »de hellige Mænd«, og talte mere højlydt
end ellers om, at .lorden burde tages fra Godsejerne, som lik
Pensioner af Czaren; ja de yngre iblandt dem begyndte
endog at blive dristige overfor Politiofficererne og sagde
udfordrende: »Vent bare, vor Tur kommer ogsaa nok, Jeres
Regimente er snart forbi!« Paa denne Maade naaede Rygtet
om de to Savskærere til Politiets Kundskab, og de blev
arresterede. Efter højere Ordre skulde de nogen Tid efter
føres til den nærmeste Domstol, der fandtes i en By nogle
Mile borte. Paa denne Vandring eskorteredes de af en Vagt
af Bønder og kom under Vejs til en Landsby, hvor der
fejredes en større Festlighed. Beboerne opfordrede baade
Eskorten og Fangerne til at drikke, og de tilbragte omtrent
hele Dagen i Landsbyen. »Til alt Held gav de os Øllet af
store Trækrus, som blev rakte rundt,« fortalte Stepniak. »Jeg
satte Kruset for Munden og lod, som jeg drak; ingen kunde
kontrollere, om jeg drak eller ikke.« Henad Aften var selv-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
