- Project Runeberg -  En anarkists erindringer /
316

(1900) [MARC] Author: Petr Kropotkin Translator: Emmy Drachmann With: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

31(5

Oppassere. Fra den L)ag blev pludselig alle Murene levende,
fra alle Kanter hørtes Banken: en — to — tre — lire — —
elleve Slag, saa lire og tvve, saa femten; efter en Pause
fulgte iler atter tre Slag og saa i Rækkefolge tre og tredive.
Atter og atter gentoges denne Banken paa samme Maade
indtil endelig Naboen gættede, at den betød: »Klo vy* hvem
er da?) I det russiske Alfabet er V del tredje Bogstav. Nu
var Underholdningen snart i Gang. Til min store Glæde
opdagede jeg, at jeg i Cellen tilvenstre havde min Ven
Serdu-kolf, med hvem jeg snart kunde tale om alt, da vi benyttede
os af vort Cilfersystem. Men Samkvemmet med Mennesker
bragte mig ogsaa Lidelser; under min ("elie var en Bonde
fængslet, som SerdukolT kendte; han underholdt sig med ham
ved Bankning i Gulvet, og selv naar jeg arbejdede, kunde jeg
ofte ikke lade være med at følge deres Samtaler, tilsidst
begyndte jeg selv at tale med ham. Naar ensomt Fængsel uden
Arbejde forekommmer den dannede Mand frygteligt, hvor
langt haardere maa det saa ikke være for ham, der er vant
til legemligt Arbejde i fri Luft og ikke kan læse Time efter
Time. Vor stakkels Ven led meget, han havde allerede været
fængslet i to Aar, førend han kom til Fæstningen her
hans Forbrydelse var at have været med til socialistiske
Sammenkomster — og han var nu omtrent nedbrudt. Til
min Rædsel opdagede jeg, at hans Hjærne til Tider var
forvirret; efterhaanden tog det til, og Dag for Dag forværredes
hans Tilstand, indtil hans Tale blev aldeles meningsløs.
Tilsidst borte vi kun frygtelig Larm og vilde Skrig fra Cellen
nedenunder, den ulykkelige Mand var gal; desuagtet blev han
endnu i flere Maaneder holdt indesluttet i Kasematten, førend
han blev flyttet til Sindssygeafdelingen; derfra vendte han
aldrig mere tilbage. At være Vidne til, at et Menneskes
Forstand gradvis udslukkes, er under saadanne Forhold, som
dem vi levede under, en frygtelig Lidelse. Jeg er overbevist
om, at den stakkels Bondes Skæbne har bidraget meget til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:25:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enanarkist/0332.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free