Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
321
til mig: »Stakkels Mand, De gør det ikke Sommeren
over!«
Min Familie var meget bekymret, og Helene forsøgte
at faa mig fri mod Kaution, men Statsadvokaten, Shubin,
svarede hende med et haanligt Smil: »Hvis De kan skalle
mig en Læges Udsagn for, at han vil være død inden ti
Dage, saa skal jeg give ham fri!« Han havde den
Tilfredsstillelse, at se min stakkels Søster som tilintetgjort falde ned
i en Stol og give sig til at hulke højt. Men hun gav
alligevel ikke tabt, og endelig lykkedes det hende at opnaa, at
jeg maatte blive tilset af en dygtig Læge, Overlægen paa St.
Petersborgs Garnisons-Hospital. Det var en livlig, intelligent
ældre Mand, han undersøgte mig paa det omhyggeligste og
erklærede, at jeg ikke led af nogen organisk Fejl, men
simpelt hen af Mangel paa Ilt i Blodet. »Luft er alt, hvad
De behover!« sagde han. Saa stod han nogle Øjeblikke og
overvejede og tilføjede i en bestemt Tone: »Men her maa
handles og ikke tales! De kan ikke blive her, De maa
flyttes.«
Ti Dage senere blev jeg flyttet til Garnisons-Hospitalet,
som ligger i en af St. Petersborgs Udkanter og har sit eget
lille Fængsel til Brug for de Officerer eller Soldater, der
bliver syge i den Tid, Forhørene staar paa. To af mine
Kammerater laa allerede i Hospitalsfængslet her; man vidste,
at de inden ret længe vilde dø af Tæring.
Paa Hospitalet begyndte jeg strax at komme mig. Jeg
fik et rummeligt Værelse imod Syd i Stueetagen ved Siden
af Vagtstuen; igennem det store Vindue med Jærntremmer
for saa’ man ud i en Allé, og bag den var der en stor
aaben Plads, hvor liere Hundrede Tømmermænd var i Færd
med at bygge Træ-Barakker for Typhus Patienter. Hver Aften
sang de næsten en hel Time smukke og velindovede
Korsange. En Skildvagt marscherede frem og tilbage i Alléen,
hans Skilderhus stod lige overfor mit Værelse.
21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
