Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
325
vedblev jeg at bevæge mig fremad med samme Sneglefart af
Frygt for, at man ellers skulde sætte en Stopper for disse
Spasereture; men jeg var stadig angst for, at min naturlige
Livlighed i et givet Øjeblik skulde forraade mig. I
Mellemtiden havde mine Venner fuldt op at gøre med at ordne alle
Enkelthederne til Flugten, og tier var allerede gaaet mere
end en Maaned — hver Dag kunde jeg risikere at blive bragt
tilbage til Betsfængslet.
Endelig blev Flugten fastsat til en bestemt Dag, den en
og tyvende Juni, Peter-Pauls-Dagen; det var ikke uden et
lille Stænk af Sentimentalitet, at Vennerne valgte netop den
Dag. De meddelte mig, at de, som Svar paa mit Signal om,
at alt var i Orden fra min Side, vilde sende en lille
rød Ballon til Vejrs ude paa Gaden. Derefter vilde
Vognen komme, og Sangen, der antydede, at Gaden var fri
vilde begynde. Jeg kom ud som sædvanligt den 29de, tog
min Hat af og ventede paa Ballonen; den kom ikke. Der
gik en halv Time, jeg borte en Vogn komme kørende og en
Herrestemme begyndte at synge en Sang, jeg ikke kendte;
men der var stadig ingen Ballon. Timen var omme, og med
tungt Hjærte vendte jeg tilbage til Fængslet. Der maatte
være hændet noget galt!
Det utrolige var hændet. Der plejer i St. Petersborg
daglig at være i hundredvis af disse smaa Legetøjs Balloner
til Salgs paa Gostinoi Torvet; den Dag var tier ingen, ikke
en eneste. — Til syvende og sidst traf man et Barn med en,
men den var slåp og kunde ikke flyve. Vennerne skyndte
sig hos en Optiker at købe et Apparat til at låve Brint
for at fylde Ballonen med, men den fløj ikke bedre for det.
Imidlertid gik Tiden. Saa tog en Dame Ballonen og bandt
den til sin Parasol, som hun holdt højt op over sig og
spaserede op og ned ad Gaden udenfor Fængselsgaarden; men jeg
saa’ intet, Damen var for lille og Muren for høj.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
