- Project Runeberg -  En anarkists erindringer /
417

(1900) [MARC] Author: Petr Kropotkin Translator: Emmy Drachmann With: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

417

Parti, »hvis hun virkelig havde et Barn. vilde hun ikke
skille sig ved det.« »Jo vist er det sandt, de har en Son,
men de holder ham skjult«, sagde Modpartiet.

For min Hustru og mig var denne Strid meget
oplysende; thi den beviste os, at vore Breve ikke alene var
blevne læste af Fængsels-Autoriteterne, men ogsaa af det
russiske Gesantskab. Mens jeg endnu var i Lyon og min
Hustru var rejst en Tur til Schweiz, skrev hun engang til
mig, at »vor Dreng« havde det godt; han trivedes udmærket,
og de havde haft en fornøjelig Aften paa hans fem Aars
Fødselsdag. Jeg vidste godt, at hun mente »Le Bévolté,«
som vi ofte plejede at kalde vor »gamin« eller vor uartige
Dreng. Da disse Herrer nu erkyndigede sig saa omhyggeligt
om vor Dreng og endog kunde opgive hans Alder, var der
ikke Tvivl om, hvor de havde deres Oplysninger fra — det
var ikke Fængselsdirektøren alene, der havde læst vore Breve!
Dette var en Oplysning, der var af Betydning for os.

Intet undgaar Folks Opmærksomhed ude paa Landet, og
Baronen var snart under skarp Iagttagelse. Han skrev et
nyt Brev til min Hustru, hvori han tilstod, at han ikke
kendte hende og bad om Tilgivelse, fordi han havde indført
sig som en Ven. Ikke (les mindre mente han det kun godt
og havde en vigtig Meddelelse at gore hende. Mit Liv var
i Fare, og han vilde bede hende være paa sin Post.
Baronen og hans Sekretær spaserede ud i Skoven for at
raad-føre sig med hinanden om dette Brevs Indhold; men de kom
op at skændes om det, og Enden blev, at Brevet blev
revet i Stykker. Skovfogden, som havde fulgt de to Herrer
i nogen Afstand, samlede omhyggeligt Stykkerne op, satte
dem sammen og læste, hvad der stod. En Time efter vidste
hele Landsbyen, at Baronen aldrig nogensinde havde kendt
min Kone, og hele den rørende Roman, der var lavet sammen,
var med ét Slag tilintetgjort.

26

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:25:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enanarkist/0433.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free