Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
holde sig vaagen, ofte dykkede ned i den venstre
Trøjelomme, hvor han havde et vel assorteret Lager af forsvarlige
Stykker Skraatobak.
Anden Mand paa Baaden, Asbjørnsens eneste Søn og
Arving, havde sat sig bekvemt tilrette med Ryggen mod
Masten, Benene udstrakte langs med Toften og den
uundværlige »Sydvest« trukket dybt ned over Ansigtet. Han sov med
en Ihærdighed, der lod forstaa, at han trættet af Naturens
Ensformighed, med Glæde havde overladt Morgenvagten til
sin Fader og foresatte.
Omsider rejste den gamle sig mfed en utaalmodig
Bevægelse, og efter at han havde kastet Blikket »til Vejrs«,
fløjtet efter Vind, og lor at styrke Taalmodigheden taget
sig en ikke ubetydelig Slurk af den lille ovale Flaske, som
havde Plads i den højre Lomme, raabte han med en dæmpet
Stemme: «Du, Karolus, — nu kan Du nok have udsovet,
Knægt!«
Den unge Mand rejste sig og greb maskinmæssigt fat i
Fokkeskødet, men da han saa, at enhver Manøvre med dette
var overflødig, tog han ganske rolig Sydvesten op, som var
faldet af, gned Øjnene, slog Armene et Par Gange mod
Overkroppen og saa derefter paa Faderen med et spørgende Blik.
— Ud medAarerne, Karolus, og vær rask i Vendingen!
kommanderede Skipperen. — Frisker Vinden ikke op, kommer
vi aldrig over Fjorden i Dag.
— Saa er det Din egen Skyld Fader, svarede Karolus
frimodigt, idet han spyttende i Hænderne, satte Aarerne i
Gang med en Fart, der kunde have gjort fire sædvanlige
Roeres Kræfter Ære.
— Min egen Skyld, gentog Elias. Vil Kyllingen lære
Hønen at lægge Æg?
Nej Far! men I skulde ikke have ladet Jer overtale,
her sendte Karolus et hurtigt, hemmelighedsfuldt Blik hen
til Dækslugen, hvor en Bunke Sengklæder og Sejl øjensynligt
bevægedes af en anden Kraft end Baadens umærkelige
Duv-ning. — I skulde ikke have ladet Jer overtale til at gaa i
Lag med Fjorden i Gaar Aftes; for endskønt vi den Gang
havde en lille Fejer, var det let at se, at naar den havde
luftet af, vilde vi ikke komme ud af Stedet med den Smule
Vind.
— Du var nok hellere bleven liggende i Byen, Du, til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
