Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
Vest paa Irland; han fortalte hele »Mollevitten« til
Fabrikant Holmer paa Strand, og jeg hørte hvert evige Ord.
Hvordan lød Mollevitten da? spurgte Elias og fløjtede
endnu et Par Gange for at lokke for den lunefulde Vind,
som nu og da lod en lille Brise lufte frem, men døede bort
igjen, inden den endnu havde kunnet fylde den mindste Klud
af de slappe Sejl.
— Jo ser Du, Simmerberg var for nogle Aar siden i
Nantes. Han havde allerede klareret og havde kun
Toldvisitationen tilbage, da Mægleren om Aftenen sagde til ham,
at han skulde faa totusinde Francs, hvis han ved
Visitationen kunde gemme en »Emegrant« og føre ham
udenlands. I kan nok begribe Far’, at Simmerberg nok vilde
tjene saa meget, selv om hele Skuden havde staaet paa Spil,
hvis han blev opdaget.
— Ja, det tror jeg nok, indrømmede den gamle. Jeg
ved nok, hvad saadan en Smugling vil sige.
— Ja, hør nu blot! Om Natten kom Emmegranten om Bord,
og Simmerberg, som var en gammel Ræv — naa, han er
ikke for ingen Ting Svoger til vor Krydstoldskipper — lod
Passageren krybe ind i et tomt Vandfad uden Bund og
lagde det mellem de andre paa Dækket. Visitationen blev
foretaget, og endskønt de der har fuldt saa fine Snusere
som her, kan jeg tro, saa hittede de dog ikke paa at søge
Mennesker i Vandfadene, og Simmerberg strøg saa hver
eneste Øre. Bagefter blev det alligevel opdaget, og Rhederiet
stævnede ham for, at faa ham til at betale Passagerfragten,
men han lo Rhederiet lige op i Øjnene og snoede sig fra
det hele.
Efter at Samtalen en Tid var bleven fortsat i denne
Aand, var der noget, der rørte sig ved den saa ofte
betegnede Dæksluge, og kort efter saa man en ung Dame,
indsvøbt i en lang vid Morgenkjole og med et sort Slør
over den lette Straahat, styre frem mellem Fjerdinger og
Tovværk og nærme sig de to Mænd, hvem hun hilste med
et Smil fuldt af uendelig Mildhed.
— Vi har Blikstille, lille Frue, forkyndte Elias, men man
maa have Taalmodighed, for hun frisker nok op hen paa
Dagen, kan jeg se.
Den unge Dame saa ud, som om denne Formaning var
ganske overflødig; den legemliggjorte Taalmodighed stod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
