Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
ud af sin store Rejsetaske en Flaske malet Kaffe og
leverede den til sin tjenstvillige Kok.
— Vil Du koge, din Satan 1 vedblev Karolus og hjalp
paa Ilden med nogle vældige Anstrængelser med en gammel
Puster. Ser De, lille Frue, det er ikke for at prale, men
det var et sandt Ord Fader sagde, at jeg har taget Eksamen
i Kogekunsten, for da jeg var Dreng, for jeg som
Kahytsdreng paa England med en Kaptejn, som det min Salighed
ikke gik an at byde daarlig Kaffe eller ublankede Støvler...
Men sæt Dem ned, lille Frue, sæt Dem! Og Karolus
afstøvede sit blaamalede Madskrin med Trøjen, som han for
Varmens Skyld havde taget af.
— Mo’r! lille Morl hvor er Du? lød en Stemme fra
Lugen. Aa, Mo’r, jeg drømte saa stygt — at Du faldt i
Vandet, og at jeg straks sprang ud efter dig.
Moderen skyndte sig hen til Sønnen, en elleveaarig Dreng,
og gjorde Tegn til ham, at han skulde være stille. Du
vækker Fader! hviskede hun.
— Fa’r er vaagen; han ligger blot og blunder lidt!
svarede Georg, ligesaa sagte, men i Stemmens Udtryk laa
noget, som tydede paa, at han ikke havde vovet at gøre
denne Bemærkning højt.
— Gør alligevel ingen Spektakkel ... se, der har Du en
Tvebak at fordrive Tiden med.
Georg tog mod dette Grundlag til Frokosten, og da et
Smil fra Moderens smukke Øjne var det mest veltalende, han
kendte, lagde han sig igen ned paa sin Madrats mellem to
Pakkasser. Han havde dog langt hellere villet springe
omkring for at gøre nirmere Bekendtskab med Baaden og
dens Besætning.
Med et kærligt Blik paa Drengen tog Fru Letsler
— det var det Navn, under hvilket Familjen var kommet
om Bord — et Strikketøi og satte sig ved Siden af den Seng,
hvori hendes Mand, med Ansigtet trykket mod Haanden,
hvilede; og medens hun lod Strikkepindene flyve gennem den
ene Række Masker efter den anden, viftede hun nu og
da de Insekter bort, som forstyrrede ham, over hvem hun
vaa-gede med saa megen Ømhed, endskønt hverken et Blik eller
en Bevægelse røbede, at hendes Omhu blev bemærket.
— Klar til Skafning, Frue! rapporterede Karolus og
holdt Kaffekedlen i Vejret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
