Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
Nikoline sukkede i Erindringen om de skønne Egne,
hun havde forladt; hun nærede endnu ingen Forkærlighed
for de ny.
Andet Kapitel.
Blandt den utallige Mængde øde og nøgne Strande,
som i en Kreds omslutter Bohusläns Kyst, og som sete paa
Afstand fra Havet, viser sig som et eneste, i en uendelig
Mængde Dele søndersplittet Bjærgmasse, er maaske den
vestlige Side af Gravene — et Fiskerleje paa den yderste
Pynt af Sotenæs — den, som gør det mest blandede
Indtryk, thi dens Tristhed har ikke alene sin lyse Side, men
ogsaa sin Poesi.
Man bliver betaget af Vemod, naar man første Gang
sætter Foden paa dens ufrugtbare, glødende Sandbanker,
blandt hvis hvirvlende Sandskyer Strandens Børn den ene
Time bygger Huse af mangefarvede Muslingeskaller, for i
den næste at se dem bortføres af et ublidt Vindpust ; og
Øjet svimler ved at følge de hældende Klipper til deres skjulte
Grundvolde, fra hvilke Legioner Vandstrømme er sprunget
ud, for i Løbet af nogle Sekunder at brydes, knuses og
forsvinde. Men ved Siden af dette føler man noget
hemmelighedsfuldt; man føler sig ligesom omsuset af usynlige
Væsener, som her, svævende omkring deres egne Grave, i
Bølgernes Klage fortæller os Sagn, som ingen Tradition har
bevaret.
En højsindet og menneskekærlig Kvinde, Fru Mar gårete
Hvitfeldt, som en Gang herskede over Konghamns Strand, lod
her anlægge en Kirkegaard, og under Straf af Forvisning
fra Stranden forpligtede hun Beboerne til ikke at lade nogen
af de mange skibbrudne Søfolk, hvis Lig kastedes op paa
Stranden her, ligge ubegravede. Saa fik denne Plads sit
mystiske Navn, og aldrig har et Sted svaret bedre til sit
Navn, da hele denne Side af Gravene viser sig som en eneste,
rummelig Grav.
Længere oppe ad Stranden er Naturen ikke saa
karakteristisk øde; den røber ikke mere denne vilde Fattigdom,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
