Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
— Gud bedre det! sagde Malene, der ansaa det
stemmende med sin husmoderlige Værdighed at blande sig i
Samtalen, her er saamænd ikke noget at byde saadanne fine
Folk paa, men vil de tage til Takke med, hvad vi kan
byde, saa er det Dem vel undt.
— Tak, min gode Madam, vi er ikke forvente, ytrede
Letsler og rakte Haanden ud til sin Hustru for at hjælpe
hende i Land. Georg var allerede løbet i Forvejen, og havde
travlt med at undersøge en Del af de mange Sneglehuse, som
i Halvmørket lyste mod Sandet som udstrøede Ædelstene.
Elias Asbjørnsons Hus vidnede om, at Ejeren var en
i Forhold til sin Stilling og sine Fornødenheder velstaaende
Mand. Foruden det forreste Værelse eller Dagligstuen, hvor
Væggene var rigt behængte med alle de Redskaber, som
betegner en Sømands og Fiskers Bolig, som Fiskesnører,
Jagtgevær, Sælhundeskind og store Knipper Sildenæt m. m.,
fandtes to ganske antagelige Sidekamre, hvor Mosset endnu
ikke havde faaet Tid til at tørres i Fugerne*) og hvor alt,
hvad Familjen ejede af Værdisager var samlet til et
harmonisk Hele. De store, trekantede Hylder i hvert Hjørne bugnede
formeligt under Vægten at blomstret Porcellæn, som var bragt
hjem fra de forskællige Steder, Fader og Søn havde besøgt.
I Vinduskarmene, over hvilke de snehvide Bomulds
Gardiner med de fine, filerede Blonder foldede sig i bløde
Folder, prangede i en pyntelig Række de aller dejligste og
mest forskælligartede Sager, man kan tænke sig udstillet
i en Skærgaardshytte.
En Gibsfigur, der forestillede Napoleon, med ituslaaet
Næse aabnede Samlingen. Derefter kunde man beundre en
ægte kinesisk Tedaase. Støttet til denne, som det anstaar
en stakkels Invalid, saa man en halv engelsk Punschebolle,
fiffigt anbragt saaledes, at den kunde gaa for hel.
Endvidere saas en ostindisk Syltekrukke med klinket Laag, over
hvis yppige Blomster en lille indisk Vifte kastede sin
Skygge. Og ingen vilde forundres over tilsidst at finde
et Pandesmykke af den Slags, de hollandske Bønderpiger be-
*) I Skærgaardene kendes næsten udelukkende Træhuse; alle Fuger og
Rævner tættes med Mos.
O. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>