Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
»Til Søs, min bolde Tærne’« raabte Johannes og stormede
hurtigt op fra Stranden, saaledes at han fik Jomfruen i sine
Arme. »Du skal se,« sagde han, »at den Skælm har ti
Kæmper skjult der henne; ellers vilde jeg have kæmpet med ham
— nu maa vi flygte«. Men se, Baaden var næppe stødt fra
Land, før Prinsen kom saa meget til Hægterne, at han kunde
blæse i en stor Signalpibe; alle Kæmperne kom frem af deres
Skjul og kastede sig over Hals og Hoved i Baadene, for at
tage Byttet tilbage.
Da Johannes saa, hvorledes det hang sammen, forstod han,
at det var helt umuligt at slippe bort ad Søvejen. Han
landede derfor ved Skæret der og naaede lige at komme op,
inden hele Kodiljen var bag efter ligesom glubende Ulve i
Hælene paa Lammet. Johannes og hans Kæreste var kun
to mod elleve. Han kæmpede og kun kæmpede med
overmenneskelig Kraft, men da de tilsidst saa, at der aldrig kunde
blive et heldigt Udfald af den Kamp, raabte Jomfruen med
høj Røst: »Lille Johannes 1 hvis Du har mig kær, saa stød
mig med Din Haand ned paa Havsens Bund, for naar Du
falder, ved Du nok, hvad der venter mig.« De Ord brændte i
Johannes’ Blod som den hedeste Ild; han huggede og ståk
omkring sig som bare Fanden, men da han grangivelig
forstod, at han blev mer og mere udmattet og ikke længere
kunde være med i Legen, fæstede han med Sorg endnu en
Gang Øjnene paa sin Kæreste, og da han saa havde set
hende lige ind i Sjælen, og hun hverken blinkede eller
blegnede, men saa kærligt og blidt paa ham igen, saa sagde han:
»Farvel, skøn Jomfru, vi træffes snart U Og dermed var det
gjort i en Haandevending — og kun nogle Skvulp paa Søen
betegnede det Sted, hvor det skete.
Efter denne Dyst holdt Johannes inde et Øjeblik, men
derpaa samlede han den Smule Kraft, han havde tilbage, til
mandigt Forsvar i den sidste Stund. Og da Solen næste
Morgen skinnede paa Skæret, laa der ikke mindre end seks
Legemer, og deriblandt Kongens Søn, ved Siden af Johannes.
Og til Minde om Striden kaldes Skæret endnu den Dag i
Dag Johannesskæret.
Jomfruens Navn har man aldrig kendt, men paa det
Sted, hvorfra hun blev stødt ned, voksede der en Tidsel, som
har staaet der lige siden og vil blive ved at staa der lige til
Dommedag. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
