Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
Da Peter Gran havde givet disse Ordrer, skyndte han sig
ned i Ruffet, for at give Sukkervandet en anden Kulør.
Som Assistenten havde forudset, begyndte Stormen snart
at lægge sig, og netop som Peter Gran tømte den sidste
Draabe i det andet Glas Toddy, rapporterede Kron, at
Aksel-braaddet var passeret, og at de troede det var Graaskær, de
kunde skimte forude.
Med hurtige Skridt gik Skipperen op ad Trappen, holdt
Haanden for Øjnene et Øjeblik, for at vænne sig til Mørket,
bøjede sig derpaa ned, for bedre at kunne skælne Omridsene
af Holmen mod Himlen, og raabte sluttelig med tilfreds
Stemme: Ja Børn, det er Graaskær — jeg kender Pynten;
der har jeg som Dreng skudt saa mangen en Edderfugl, og
i Nat haaber jeg ogsaa at kunne plukke en, som
Birkedommeren siger.
— De har altid saa mange snedige Indfald, sagde
Østerberg leende.
— Jeg har altid, svarede Peter Gran, anset det som en
Pligt, baade mod mig selv, min Besætning, og det Fartøj,
som gennem vor naadige Tolddirektion er blevet mig betroet
af Hs. Maj. Kongen, at holde mig ved friskt Mod, for en
rask Skippers Eksempel virker altid godt, saa fremt han da
ikke har med uforbederlige Asner at gøre — ved disse Ord
skottede han til Kron. — Men styr lidt højere Østerberg,
vi skal lægge til ved den anden Side, saa at Kutteren ikke
ses, og Du Kron, tag nogle Tag med Aarerne, ellers tror jeg
ikke, at vi klarer Odden — se saa — det er godt. Efter
nogle Minuters Forløb laa Toldkutteren under Krons Tilsyn
paa det bestemte Sted. Maanen var da allerede saa højt
oppe, at man kunde skælne fjærne Genstande, om end disse
paa Grund af de mørke Skymasser, syntes at sejle i en
Taage.
Assistenten indpræntede derfor ogsaa Kron, ikke en men
flere Gange, at dersom han vilde komme hjem med helt
Skind, maatte han holde skarpt Udkig, og varsko saa snart
han mærkede »Frisejleren« i Farvandet. Og Kron, den
skikkelige Sjæl, havde en saa stor Respekt for sin Skippers
Ordre, at han næppe, i al den Tid denne var fraværende,
turde give sig Tid til at tage en Pris Tobak, og endnu
mindre falde tilbage til de dejlige Tanker om stegt Flæsk og
Vandgrød hjemme hos Mo’r.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
