Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
som Assistentens Besøg havde foraarsaget, havde vækket
Børnene, som nu rejste sig op, og stirrede forundret paa
Gæsten, hvem de godt kendte.
Peter Gran, som virkelig havde nogle gode Sider, holdt
meget af Børn, men da hans Følelser ikke udmærkede sig
ved nogen overflødig Finhed, ytrede disse sig gærne ved en
eller anden raa Spøg, som endskønt det ikke var ilde ment,
dog vilde have været højst generende for enhver, der var
ukendt med Fattigdommens Rædsler.
Oplivet ved Haabet om en ligesaa fin Hævn som stor
Triumf, var Peter netop denne Nat i et Humør, som maatte
bære gode Frugter for hans Omgivelser. — Se her, Børn,
raabte han med en vigtig og naadig Mine, kan I se, hvad
dette her skal være? Ved disse Ord, og efterat han havde
rodet tilstrækkeligt i sin store Lomme, kom han frem med
en af de Beskøjter, hvormed han havde forsynet sig til dette
Æventyr. Efterat han i nogen Tid havde svunget den lækre
Lokkemad i alle Retninger, medens hans Legeme beskrev de
forunderligste Kredse, holdt han pludselig Brødet frem som
en, der vil lære Hunde at springe — og i samme Øjeblik,
aldeles efter hans Beregning, sprang de tre smaa Drenge op
med saadan en Hæftighed, at Halmstraaene røg omkring
dem og kastede sig over Beskøjten og sloges om hvem den
skulde tilhøre.
Peter Gran lo, saa Taarerne kom ham i Øjnene.
Tilsidst endte Striden med at Beskøjten faldt paa Gulvet,
hvor en lille Gris straks lagde Beslag paa den med en Kraft,
der gjorde al videre Tvist overflødig.
Denne aldeles uventede Forøgelse til Fornøjelsen, beredte
Peter Gran en saa stor Nydelse, at han i nogle Øjeblikke
glemte hele sin Ekspedition. Forsøget fornyedes, og denne
Gang faldt det saaledes ud at alle Drengene gik tilbage til
Sengen, de to yngste grædende og mumlende, men den ældste
med Sejerstegnet i Haanden.
1 Sengen fandtes der endnu et Væsen, som hverken var
sprunget op for at være med i Kampen, eller græd, da
Bi-skøjten blev snappet af den ældste Dreng. Men da de
allesammen var krøbet ned under Sejlet igen, blev et Stykke af
Biskøjten hurtigt revet fra den ældste Broder, og givet til
den yngste. Den røvende var en Pige. Baade hendes
Hand-ling, og hendes uskyldige Blufærdighed, som havde besejret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
