Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
— der ligger sikkert en Falderebstrappe — tag den herud
og fæst den i Bjælken. Men hvis der ingen er, saa se at faa
fat paa et Tov, og slaa en syv eller otte Knuder paa detT
saa kommer jeg i ethvert Tilfælde op. Men skynd Dig, som
om det gjaldt Livet. Jeg kan snart ikke holde mig fast
længere.
— Vi har smukt Vejr nu, svarede Georg og satte sig
roligt ned ved Siden af Assistenten med Benene hængende
udenfor Broen. Vinden slaar om til Øst henad
Morgenstunden, ser jeg, for Karolus har sat baade Storsejl, Fok og
Klyver til. Det er en Fornøjelse at se »Frisejleren« med alle
Sejl oppe — synes De ikke, Hr. Assistent.
— Hørte Du, hvad jeg sa’e, Knægt, eller vil Du være
Skyld i en ærlig Mands Død — gaa straks efter et Tov.
— Det suser saa grueligt for mine Ører efter det Slag,
De gav mig, saa jeg ikke rigtigt kan høre.
Georgs ærlige Hjærte vilde aldrig have tilladt ham ät
svare saaledes, hvis han ikke først og fremmest havde
beregnet, at Assistenten godt kunde holde det ud endnu et
Øjeblik, og for det andet hørte han Aaretag fra en Baad, som
hurtigt nærmede sig. Da den var saa nær, at han genkendte
Østerberg, nikkede han »god Nat« til Assistenten, og idet
han pegede paa Baaden, gik han hen til Pakhuset, som han
omhyggeligt tillukkede, hvorefter han forsvandt op imod
Grosserer Holmers Gaard.
— Du kravler nu frem, enten Du saa er paa Vandet
eller Landet, Din elendige Skildpadde, det var den Velkomst,
Assistenten gav Østerberg, da han lykkelig var kommet ned
i Baaden og rettede sine stive Lemmer.
— Gud velsigne Dem, jeg–
— Ikke et Ord, Du kunde have været her mindst ti Mi
nuter før, saa var dette her Helvedes Spektakkel ikke hændt.
Men staa nu ikke der og gab, lad os forsøge paa om vi ikke
kan indhente den Skurk. — Bare det vilde blive helt stille,
saa skulde vi nok snuppe ham i en Haandevending.
— Det er umuligt, kære Hr. Assistent, han er allerede
saa langt ude, at han faar Nytte af Landvinden, og hvad det
angaar, at jeg kunde have været her tilbage før, saa var det
min S’æl plat umuligt, saadan et Mas som jeg havde med at
faa Grossereren godt bjærget i Ruffet, og Gudbevares, det
skete naturligvis med al mulig Høflighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
