Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
Baaden, maa man ogsaa bringe ham i Land igen, og det
var ingen let Sag. Peter Gran jagede mig som en vild Fugl
tilbage i Reden, saasnart jeg ståk Næbet ud.
— Hvordan gik det da til, spurgte Johanne, paa hvis
Kinder Glæden atter havde kastet friske Roser. De siger at
han har ligget udenfor Strand, saa tro som en Lænkehund.
Ja netop. Forstaar Du nu ikke, at saasnart »Frisejleren«
ståk Næsen frem og kiggede sig omkring, vips maatte den
trække sig tilbage, da det første vi fik Øje paa, altid var
Toldkutteren.
— Men hvor Pokker opholdt Du Dig hele Tiden Karolus ?
Og Fa’r og Mo’r lyttede tilligemed Johanne.
— Aa jo, jeg har en lille Ven i Sydost, naa, naa, min
søde Johanne, tag Øjnene til Dig Du, man kan ha’e andre
Venner i Verden end Kvindfolk, som for Eksempel en ærlig
Jættegryde, hvor man baade kan koge sin Fisk, og i
Nødstilfælde gæmme lidt Smaating. Men her kunde Jættegryderne
ikke have forslaaet stort, jeg kender en Hule, ligemeget hvor,
hvor man kan gæmme en Mængde Fragtgods. Jeg tænkte
vel lidt paa at lade Kognaksfadene blive liggende der til
bedre Tider, men saa syntes jeg, at det harmede mig og
forbitrede mit Sind, at jeg skulde give fortabt for saadan en
gammel Toldsnog, og da jeg derfor saa, at han var stridig,
og ikke vilde forlade Grosserer Holmers Strand, saa svor jeg
paa — det var vel en taabelig Ed, men da jeg havde svoret,
saa maatte jeg ogsaa holde den — at selv om jeg skulde
ligge der til Dommedag, saa vilde jeg have Fadene paa deres
rette Plads, inden jeg tog Afsked med dem.
— Naa, spurgte de alle tre med spændt Forventning,
<la Karolus gjorde et Ophold.
— Jo, endelig kom Peter Gran i Tanker om, at en saa
snu Karl som han, nok kunde spille et finere Spil. Han rejste
sin Vej om Dagen, men kom i al Stilhed tilbage om Aftenen,
for at nappe »Frisejleren«, som han trcede vilde vove sig ud.
Men »Frisejlerenc var klogere end som saa, han vilde spille
Peter Gran et ligesaa fint Puds igen. Naa, jeg laa paa Udkig
baade tidlig og silde, og just som Toldkutteren i Morges
begav sig ud for at fiske efter en anden Guldfisk, som den
gamle paa min Anvisning havde faaet Færten af, men som
jeg aldrig tror han faar fat paa — tilføjede Karolus med et
selvtilfreds Smil — burns 1 tog jeg (det havde jeg nu bestemt
7*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
