Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
laa den nu og drømte om gamle Bedrifter, medens dens store
Befalingsmand drømte om en Hævn, som aldrig blev fuldbyrdet,
thi efter den sidste Jagthistorie lod Karolus sig ikke mere
lokke indenfor Skudvidde.
Tiende Kapitel.
Uroens Dage var rullede hen over Gravene uden at
efterlade noget synderligt Spor.
Mændene sad roligt ved deres Vinterarbejde, Kvinderne
ved deres Rok.
Letsler støttede nu, som før, grublende sit Hoved imod
Haanden. Georg læste af al Kraft, og Nikoline,
Johannesskærets gode Engel, som ved sin Kærlighed, sin Blidhed og
sin Fred, sammenholdt alle stridige Elementer i sit lille Rige
— hun, den gode Kvinde, sad nu, ligesom før, ved sit lille
Arbejdsbord og lod sit Blik svæve op til Blomsternes
Hjemstavn, gennem Kristi-Bloddraabens afbladede Grene. Men
derefter saa hun paa Georg og paa sin Favorit, norske Fanny,
som flagrede frem og tilbage, og plukkede Korn af hendes
Haand, satte sig paa hendes Skulder, og hakkede i hendes
Haar. Og Nikoline lo, medens Georg var henrykt og glad
og hele Tiden sagde, at til Foraaret skulde han bede den
anden Fanny, den lille smukke Fanny paa Sirand, om at
komme og besøge hans elskede Moder.
Men naar Nikoline var alene, kom der intet Smil over
hendes Læber, men der faldt ofte en Taare paa det Arbejde,
hun syede paa, til Manden eller Sønnen.
Fra den ulykkelige Nat, da hun — uden at tænke paa
sit svage, allerede tidligere undergravede Helbred — stod
ude paa Johannesskæret, og lod den kolde Vind geanemisne
sine Lemmer, medens Angsten og den febrilske Spænding
brændte i hendes Indre, fra denne Nat mærkede -Nikoline
Døden i sit Hjærte. Denne Tilfældighed havde dog kun
fremskyndet Udviklingen af et for længe siden nedlagt Frø.
Selve Døden havde intet afskrækkende for hende, med
salig Henrykkelse vilde hun, der havde været saa længe og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
