Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ul
hvis eneste Sol opstiger fra Dit Blik, hvis eneste Glæde ligger
paa Dine Læber.
— Hvis det var Guds Vilje, o, hvor gærne skulde jeg
da ikke trofast have blevet hos Dig. Vi maa dog være
taal-modige nu, da han har besluttet det anderledes. Jeg har
elsket meget, jeg har været elsket som faa har været det,
jeg har kendt det højeste, det skønneste i Livet.
— Og det bitreste for Dig, Du stakkels Kvinde, er, at
have været bundet til en Skabning, som bestandig blev Dig
en uløst Gaade, og som ikke en Gang nu; da Døden breder
sin Fred over Din Sjæl, vover at afsløre de Kvaler, som
brænder i hans Hjærte, og som i denne Time brænder endnu
mere end nogensinde. O, Nikoline, min ømme tilbedte Hustru,
min største Forbrydelse var alligevel, at jeg knyttede Dit
uskyldige Hjærte til mit brødefulde.
— Tal ikke saaledes, min egen Bernhard — skønt jeg
allerede for længe siden har opgivet Haabet om at faa Lov
til at dele Din lange bitre Smærte — kan det dog maaske
være, da Du nu ved, at jeg ikke spørger Dig af barnlig
Nys-gærrighed, at den Lykke skulde være mig beredt, efter min
ringe Ævne at faa Lov til at trøste og lindre Dig. Jeg
spørger Dig endnu en Gang med hele det inderlige Alvor
hos den, som snart ikke mere formaar at gøre noget
Spørgsmaal, vil det det ikke være godt og beroligende for Dig at
tænke paa, at Du og jeg i alle Ting har været et? Nu kan
jeg taale at høre alt, for jeg er stærk, stærk i Ønsket om
at overbevise Dig om, hvor uendelig stor Guds Naade er.
— Selv den Trøst, at Du med Din Kærlighed kunde
gyde et Glimt af Ro i min Sjæl, selv den Trøst maa jeg
nægte mig. Mit Hjærte længes efter at kunne aabne alle sine
Saar for Dig, men min Kærlighed holder mig tilbage, den
har Medlidenhed med Dig. Tro, min elskede, hvad jeg i
dette Øjeblik forsikrer Dig, at jeg var helt og holdent
uværdig til den trofaste Ømhed, som Du ødsler paa mig, hvis
jeg lagde denne Byrde paa Dig. Nej lad det blive som det
hidtil har været; i alt skønt og rent mødtes vore Længsler
og Tanker altid — nu maa der heller intet andet lægge sig
imellem dem.
— Saa behold da denne Hemmelighed, Bernhard. Men
lad mig gøre Dig endnu et Spørgsmaal. Skal denne Dit
Livs Plage dø med Dig, skal Georg ikke lære den at kende?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
