Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
— Du er for fræk Dreng, men nu er min Taalmodighed
forbi, og for sidste Gang spørger jeg Dig, om Du vil opgive
den sande Grund til Dit Besøg paa Skonnerten?
— Hr. Løjtnant, svarede Georg alvorligt, det kan jeg
ikke. Det er en Hemmelighed, som ikke angaar Tjenesten.
— I Morgen skal Tjenesten faa Dig til at sige Sandheden.
— Ikke mere end i Aften. Hvis nogen kunde faa
Sandheden ud af mig, saa var det Hr. Løjtnanten, som altid har
været saa god imod mig, men jeg maa tie. Et vil jeg dog
ydmygst bede om, hvis virkelig Hr. Løjtnanten for fuldt
Alvor tænker paa at lade mig straffe, at det da maa blive
ved det, for, hvis jeg for min Ulydigheds Skyld skulde miste
de gode Tanker, som Hr. Løjtnanten hidtil har haft om mig,
saa forsikrer jeg Dem for, at jeg, hellere end at det skal ske,
blanker Kanonen tre Gange.
— Du faar fem og tyve i Morgen. Løjtnanten vendte
hurtigt Ryggen til Georg, for at denne ikke skulde mærke,
hvor bevæget han var, thi trods al den Snak, Ynglingen var
kommen med, vidste Løjtnanten dog alt for godt, at han i
dette Tilfælde talte Sandhed.
Men nu traadte den virkelige Forbryder frem. Den unge
Kadet havde for længe siden forladt Messen og fra et Skjul
hørt hele Forhøret.
— Hr. Løjtnant, sagde han, idet han med blege Kinder
og hæftigt bankende Hjerte nærmede sig sin foresatte, jeg
var uværdig til at bære min Uniform, hvis jeg længere kunde
hore paa den stakkels Drengs Ædelmodighed, uden at løse
ham fra den Tavshed, han har paalagt sig. Det var mig,
som ved Overtalelser fik ham til at svømme over til
Skonnerten med et Brev i Blikæsken. Jeg paatager mig gærne
Ansvaret for min Fejl, men haaber, De er saa ædelmodig at
forskaane Georg for al Straf.
Løjtnanten, der saa mange Gange havde moret sig over
Georgs muntre Spilopper og satte stor Pris paa Ynglingens
velvillige og klippefaste Karakter, som han ofte havde haft
Lejlighed til at prøve, lod (i Betragning af den Omstændighed
at han (Løjtnanten) alene var i Besiddelse af Hemmeligheden)
denne Gang Naade gaa for Ret, og saavel Kadetten som
Skibsdrengen slåp med en Irettesættelse.
Men skønt Georgs gode Stjærne denne Gang havde været
ham gunstig, og han, da han blev alene med Kadetten, leende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
