Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
Kamerater var Deltagelsen almindelig og fri for al
Misundelse.
Men da han nu tilfulde havde nydt den Stolthed og
Triumf, der ligger i Meddelelsen af en stor Lykke, opsøgte
han en ensom Plads, hvor han kunde fortsætte sine behagelige
Tankebilleder paa egen Haand. Havde han dog blot kunnet
vente sig den største Glæde af alle, den at træffe sin
uforglemmelige Moder red Tilbagekomsten til Johannesskæret —
Dog nej, naar han tænkte nøjere over det, vilde han dog
ikke ønske det. Hun var saa lykkelig dér, hvor hun nu var,
hun havde jo haft saa tunge og ensomme Dage paa den
nøgne Klippe i Havet. Hvorfor skulde han saa forstyrre
hendes Fred ved det frugtesløse Ønske, at hun maatte vende
tilbage til Jorden. Var han desuden ikke overbevist om, at
hun saa og vidste alt, hvad der angik ham, at hun deltog i
og glædede sig over hans Fremgang, at det var hendes Bønner,
han havde at takke for, at alt var gaaet ham saa godt, og
at hun med udelt Opmærksomhed fulgte ethvert af hans
Skridt, at han aldrig kunde foretage sig noget, hverken godt
eller ondt, uden at hun vidste det.
Denne Tro, eller rettere Overtro, som vilde have haft
en højst skadelig Indflydelse paa en sværmerisk Karakter,
virkede velgørende paa Georg, der udmærkede sig ligesaa
meget ved sin ungdommelige Munterhed som ved sit friske
Mod. Naar han følte sig fristet til at begaa et Skælmsstykke,
som strængt taget ikke kunde kaldes aldeles uskyldigt, saa
tænkte han næsten altid paa sin kærlige Moders Formaninger
fra det sidste Aar, hun levede, og hvormeget det end kostede
ham, overtraadte han da ikke den Grænse, som hans egen
Samvittighed ansaa for tilladelig. Og saa modtagelige var
hans barnlige Følelser, at naar han om Aftenen, træt efter
Dagens Anstrængelser, havde søgt sin Hængekøje og var
sovet ind uden at læse sin Aftenbøn, uden at sende hende
en Tanke, kunde han den næste Morgen plage sig selv med
den Frygt, at hans beskyttende Engel sad sørgmodig i Skyerne
og saa ned paa ham, og ved saadanne Lejligheder hændte
det stundom, at hans Fantasi blev saa stærk, at han i de
hurtigt forbifarende Skyer virkelig syntes at se Moderens
Hoved, ombølget af guldglinsende Lokker, og i sit Indre følte
han da tydeligt, om de elskede blaa Øjne smilede til ham
eller græd for hans Skyld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
