- Project Runeberg -  Eneboeren paa Johannesskæret / Første Del /
143

(1892) Author: Emilie Flygare-Carlén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

143

gik, sagde Mas, medens Stormbom henvendte sin
Opmærksomhed paa Piben, der var ved at gaa ud og en af de andre
Gæster bemærkede med et Udtryk af inderlig Tilfredshed:
i Satans Dreng, den Georg, at han turde vove det.«

— Ja, og Drengen havde min Salighed gættet ganske
rigtigt. Paa en Gang sprang alle tre Kadetter hen efter
deres Vaaben, men da de fandt Skederne tomme, paastod
den ene Engelskmand, at Fiffenberg af Fejghed havde gæmt
dem. Men Fiffenberg, saa fin og glatkindet han ogsaa er, er
ingen Kujon, og det viste han bedst, da han som Svar paa
Tiltale langede til Engelskmandens ene Fyr (Øjet) saa at
han bakkede over mod Væggen.

— Godt gjort, skreg Mas. Skaal for Fiffenberg — jeg
havde ikke troet, han var saadan en rask Karl. Men hvad
gjorde saa Engelskmanden?

— Den ene, kan I nok forstaa, hvilte sig ovenpaa den
Ranson, han havde faaet, men den anden lavede sig til at
gøre Ende paa Legen i hans Sted. Men da han saa, at
Kameraten, efter at han havde hikket lidt efter Vejret,
selv gik løs paa vor Fiffenberg med sin Boksning, som Fanden
selv har lært de satans Engelskmænd, lod han dem selv om
det og satte sig, med Cigaren i Munden, i god Ro paa
Billardet og saa til. Men nu kan I tro, det kneb for Fiffenberg,
som aldrig har lært disse Boksekneb; han huggede og slog om
sig som en blind Hest, naar Bræmserne bliver for nærgaaende,
men hvordan han nu fægtede, saa kom han til at slaa til en
af Spanierne, som ogsaa lod til at ville have sin Næse i
Blød. Naa, nu kan I jo nok forstaa, at den engelske Kadet
fik god Forstærkning af de to Spaniere, og da de nu blev
tre om Fiffenberg, kan ingen undres over, at han ikke længere
kunde holde sig paa Benene, men snart laa saa lang han var
paa Gulvet med alle de tre Bæster omkring sig, ligesom ...
ligesom ... naa. lige meget det kan være det samme — Stuv
Pøsen ind, Mas; jeg kan se paa Dig, at Du trænger til en
Tankevækker.

— ...ligesom en Flok Grise om et Kaalhoved! —
foreslog Mas, som, da han mærkede, at den gamles Forraad af
Lignelser begyndte at slippe op, greb det første Billede, der
faldt ham ind, i Flugten.

— Ja netop! indrømmede Stormbom. Men nu syntes
Georg, at han ikke længere kunde bevare Respekten. »Pa9

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:27:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eneboeren/1/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free