Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
Takkelagen, kort sagt: et usædvanligt og muntert Liv rørte
sig over hele Fartøjet, paa hvis blændende hvide Dæk
Mandskabet i travl Virksomhed færdedes. Man gjorde klart Skib
for at gaa i Land.
Det var noget over Middag, da Fregatten nærmede sig
den prægtige Handelsstad. Den vagthavende Officer fik
Befaling til at pibe alle Mand op paa Dækket, hvorefter
Næstkommanderende modtog Raaberen og tog Plads paa
Kommandobroen.
Stilhed herskede nu overalt, den eneste Lyd, der hørtes
var Lodhiverens Sang, som med hvert Kast forkyndte
Dybden og Bundens Beskaffenhed.
Alles Øjne og Øren var med spændt Opmærksomhed
rettet paa den Kommanderende, og Underofficererne puslede
omkring paa alle Pladserne, for at efterse, om hver Mand var
paa sin Post.
Endelig hørte man Næstkommanderende med høj og
tydelig Røst kommandere til den Manøvre, som nu skulle
iværksættes.
— Klar forude, svarede en grov Basstemme fra Bakken.
Nogle Øjeblikke efter hørtes atter Næstkommanderendes
Stemme.
— Undersejl op, Bramsejl ind, — skynd Jer Gutter,
tilføjede han sagtere, idet han vinkede med Raaberen, hvorpaa
en klar Hvislen hørtes fra Skippernes Piber, medens
Besætningen for henad Dækket med Tovenderne.
Fregatten havde givet fire Salutskud, som var bleven
besvaret med ligesaa mange fra Land.
Da Lodhiveren raabte fem Favne, blev Mærssejlene giede
og Klyveren nedhalet, og da Fartøjet begyndte at sakke,
faldt Ankeret, slæbende femten Favne af den raslende Kæde
med sig.
Nu laa Fregatten ved det ny Værft.
En Mængde Folk, som havde forsamlet sig, betragtede
med Nysgær righed det smukke Krigsskib og beundrede den
Lethed og Behændighed, hvormed den raske Besætning
entrede op og fastgjorde Sejlene.
— Gaar det saa godt, naar vi kommer tilbage til
Karlskrona, sagde Chefen med et tilfreds Smil til sin
Næstkommanderende, saa behøver vi ikke at skamme os over Gutterne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
