Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
og uforstilt Bevægelse, at tolke min Taknemmelighed, men
min Moder, min elskede Moder, som er i Himlen, vil sikkert
altid bede for Hr. Kommandørkaptejnens Vel.
— Ja, svarede han, og en let Rødme farvede den
alvorlige Sømands Kinder, hun var en herlig Kvinde, jeg har
aldrig set en smukkere og mildere. Jeg er glad over, at hun
har forladt Jorden, den var altfor tung og haard for hende.
— Ja, det var den, sagde Georg med et sagte Suk. Men
paa Johannesskæret findes en, som aldrig, aldrig mere vil faa
nogen Glæde her i Livet, siden hun gik bort.
— En Fader, som har en haabefuld Søn, over hvis
Fremtid han kan glæde sig, bør ikke føie sig forladt, om
han end har løsrevet sig selv fra alle andre Baand. Da jeg
nu forlader Søen og slaar mig til Ro paa det gamle
Helgenæs (ved Udtalelsen af dette Navn fæstede
Kommandørkaptejnen et forskende Blik paa Georg, i hvis Ansigt dog ingen
Bevægelse tilkendegav det ringeste Bekendtskab med det
langsomt udtalte Ord), bliver ogsaa jeg saa godt som en
Eneboer. Du skal en Gang besøge mig paa Helgenæs. Men
jeg ser, at Klokken straks er tolv, det kan ikke vare længe
inden vi har en Ladning besøgende Damer her. Farvel da,
min kære Georg. Ved Din Tilbagekomst til Gøteborg skal
Du faa, hvad Du behøver til en Begyndelse. — Ingen
Taksigelser, Gud velsigne Digl Bliv ved som Du har begyndt,
saa vil jeg altid være tilfreds med Dig.
Med disse Ord klappede Kommandørkaptejnen fortroligt
Georg paa Skulderen; og med taarekvalt Stemme svarede
Georg:
— Det er mit faste Forsæt, saafremt Gud vil hjælpe
mig, aldrig at gøre mig uværdig til Hr.
Kommandørkaptejnens Godhed, og aldrig at blive utaknemmelig.
Chefen nikkede endnu en Gang, og stærkt bevæget vendte
Georg tilbage til Dækket.
— Farvel, gode Georg, sagde en Stemme lige bagved
ham.
Det var Fritz, som havde sneget sig efter ham.
— Jeg vilde ønske, at jeg var ligesaa modig og stærk
som Du, men jeg er en Stakkel, siger Papa.
— Det bliver nok anderledes naar De bliver stor,
sagde Georg, og jeg er sikker paa, at De aldrig vil lyve
mere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
