Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
ud, som akkurat naaede over til det andet Stykke, og krøb
saa hen ad den, til han atter fik Fodfæste.
Saaledes kom han et langt Stykke ud paa Vejen til
Strand. Men tænk Dig, kære Georg, hvorledes den stakkels
Nisse nu blev tilmode, da Stumperne nu laa saa langt fra
hverandre, at ingen Planke kunde naa dem.
Der stod han nu midt paa en Isflade og vidste ikke sine
levende Raad, den stakkels, stakkels Nisse. Men han bad
hjærteligt til Gud om Hjælp, og Gud holdt nok meget af
Nisse, for bedst som han stod, flød det ene Stykke nærmere
til det andet, saa at han atter kunde lægge sin Bro ud.
Men medens han nu saaledes bad og arbejdede, begyndte
det at skumre. Hans Legeme blev stift af Kulden, Sulten
plagede ham grueligt, og mange Gange følte han sig fristet
til at gøre Ende paa sine Lidelser og kaste sig ud i Vandet.
Men saa stod Moderen, de smaa Søskende og Faderens
Bibel for hans Tanker, og han sagde til sig selv:
»Jeg vil arbejde, til jeg ikke ved af mig selv længere.«
Og endnu en Stund slæbte han sig fremad paa sin
farlige Vej. Men da forfærdedes han pludseligt; hele Vejen
henimod Strand var Vandet aabent, saaledes havde Vinden i
de sidste Timer adsplittet Isen.
Nu kunde Nisse hverken tænke paa at komme frem eller
tilbage. Derfor satte han sig ned paa Isstykket og lod det
drive, hvorhen det vilde.
Og Stykket drev og Nisse blundede og sukkede, til han
hørte, at det slog imod noget.
Da for han op og samlede de udmattede Kræfter for at
se hvad det var, og Du kan forstaa, hvad han følte, Georg
— det var en Baad.
— Aa, min Gud, den stakkels Fyr, udbrød Georg, som
med varm Interesse havde fulgt Fannys simple Beretning,
hvilke Følelser maa ikke have rørt sig i ham.
— Ja, jeg tror nok han blev glad. Han kravlede op i
Baaden, der for ikke længe siden var kæntret med en
stakkels Fisker, som aldrig mere kom tilbage. Med Planken som
Aare og nyt Mod i Brystet tilbagelagde han Resten af Vejen
til Strand. Men aldrig glemmer jeg, hvorledes han saa ud,
da han kom derover. Det kunde have lokket Taarer ud af
en Sten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
