Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
aabnet Vinduet for at skaffe Morgenluften Indgang, gik han
ud for at ordne Husets tarvelige Forraad til Frokosten.
Da Kaffen og det øvrige var færdigt, kaldtes Georg indy
og med den mest levende Overraskelse, den hjærteligste
Taknemmelighed lagde han Mærke til Tilberedelserne. Georg
forstod godt, at i disse smaa Opmærksomheder laa der et
talende Bevis for Faderens Kærlighed.
Gensynet af Moderens Værelse med Fuglen, Blomsterne
og alle de Genstande, hun havde benyttet, rystede ham saa
meget, at han næppe kunde tilbageholde sine stormende
Følelser. Men Faderen lagde Haanden paa hans Skulder og
sagde i en Tone af dyb Underkastelse:
— Lad os være taalmodige; hun er os nær!
— Ja, sagde Georg og aftørrede Taarerne, som brændte
i hans Øjne, men i det samme kastede han sig alligevel ned
i den lille Sofa; det var ham umuligt ikke at give efter for
sin Bevægelse. Han græd ustanseligt som et Barn....
Senere hen paa Dagen, da Sindene og Følelserne var
bleven roligere, sad Fader og Søn sammen i den. førstnævntes
Værelse.
Georg fortalte om sine Rejser fra Begyndelsen til Enden
og Faderen hørte til med synlig Deltagelse. Men da han
kom til den sidste Del og for første Gang, ligesom tilfældigt,
nævnede Chefens Navn, rystedes Letslers Legeme af en
Skælven, som han ikke kunde skjule.
— Hvad, sagde han, har Du tjent under ... under ...
Stemmen syntes at svigte ham.
— Ja, Fader, under Kommandørkaptejn von U...
— Naa, jeg troede, at han allerede havde taget sin Afsked
— men hvorledes behandlede han Dig?
— Altid efter min ringe Fortjeneste, indtil kan
opdagede ...
— Hvilket? Letsler rejste sig i den højeste Spænding.
Hvad opdagede han? Dit Navn — naa! Ja, der er jo mange,
som kan hedde Letsler... Men Du har altid været en hæftig,
ubetænksom Dreng, som ikke har lært at holde Tand for
Tunge. Formodentlig har en eller anden Uforsigtighed...
— Men Fa’r, kære Fa’r!...
-— Sig ingen Tingl hvad han har opdaget, har bestemt
været Følgen af Dine enfoldige Svar.
— Men jeg havde jo ikke faaet særlig Ordre til...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
