Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
— Gaa ud, kære Barn, og sig til Stine, at hun bærer
Kødet ind.
Og da Fanny kom tilbage, sad Berthaen saa lige som en
Snor og Kravetørklædet ærbart fæstet med en lille Guldnaal.
Men omkring Hals og Skuldre flagrede Krøllerne endnu løse,
for de var jo saa smukke, havde Georg sagt...
Om Eftermiddagen foreslog Peter Gran, som paa Grund
af Grosserer Holmers Flothed med Portvinen var kommen i
det fortræffeligste Humør, at man skulde more sig med at
gøre en lille Lysttur med Toldkutteren til Damernes
Fornøjelse.
Uagtet Fru Holmer paa Grund af sin stadige Sygelighed
sjældent var ude, gik hun dog ind paa Forslaget.
Fanny hoppede af Glæde. Saa gærne end Fanny vilde
gælde for stor, ståk Barnet dog bestandigt frem.
— Hvorfor er Du saa glad for det ? hviskede Grorg, idet
han gjorde sig til Ærinde at følge hende til Døren. Hvis
Toldkutteren ikke var kommen hertil i Dag, saa Du kunde
faa saa god Konvoj, skulde jeg have inviteret Dig ud i min
Baad og roet for Dig.
— Ja, men det var jo ikke Toldkutteren, sagde Fanny
og løb sin Vej, idet hun lod Georg staa tilbage i Uvished
om, hvçrvidt hun talte Spøg eller Alvor...
Under Sejladsen, som gik fortræffeligt i det prægtige
Vejr og meJ den friske Vind, som tillod gamle Gran at sætte
alle Klude til, blev der i den oppyntede Kahyt budt
Limonade og syltet Ingefær til Damerne og Toddy paa Dækket
til Herrerne. Og for rigtigt at vise sig og lade se, at han
forstod at sæ’.te Pris paa Damebesøg, havde gamle Peter
givet Østerberg Ordre til at hejse det kongelige Toldflag.
— Pokkers Karl, den Peter Gran — han er ikke saa
dum endda, naar han vil være Menneske, sagde Grosserer
Holmer ved sig selv og foreslog i sit Hjærtes store
Tilfredshed at drikke »Bro’rskaalc med den, han hidtil havde givet
saa mange andre Navne.
Medens de ældre Herrer paa Dækket passede Glassene
og Piberne, gjorde Hr. Ture sig behagelig for Damerne der
nede i Kahytten. Men til sin ikke ringe Fortrydelse saa han
Fanny, til Trods for den Fornøjelse, hans Samtale burde
berede hende, tage Hat og Sjal for at gaa op paa Dækket,
idet hun vinkede til Georg, at han skulde følge med.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
