Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
Efter disse faderlige Raad forlod den gamle sin unge
Gæst, og Georg var nu alene.
I den omtalte Garderobe — en lille Trekant under
Loftstrappen — kunde næppe en Person vende sig, og alligevel
skulde her huses, ikke alene alt Georgs Tøj, men ogsaa
Brændet. Georg tænkte: har jeg ikke før haft Ordenssans,
kommer jeg nu til at lægge mig efter den, saa meget kan jeg
da indse.
Imedens han gjorde denne Bemærkning, kom han
tilfældig til at se gennem en Rævne i Aflukket ud i Forstuen,
og der saa han noget, som i allerhøjeste Grad forbavsede
ham.
Den gamle Stormbom havde, da han forlod Georg, sagt,
at han vilde gaa ud og se efter, om han kunde øjne sin
Kone. Men i Stedet for at staa i Forstuedøren og kigge ud
paa Gaden, laa den gamle paa Knæ paa Gulvet, og skrabede
Sandet tilrette, hvorefter han med Mærlespigeret forsøgte at
ordne Granrisene til de Façoner, de før havde.
Aha, tænkte Georg, som nu først var rigtig med, den
gamle, som om Bord var alle Baadsmænds og Skibsdrenges
Skræk, ryster selv herhjemme for Konens Tøffelregimente,
det havde jeg dog aldrig troet. Men det er godt, jeg ved,
hvad jeg har at rette mig efter.
— Mutter er bleven opholdt, sagde Stormbom, da han
kom ind igen, men kom ind til mig, min Dreng, saa skal vi
tage os et Velkomstbæger, lille Ole lever endnu.
Nøglen toges nu ned fra Sømmet paa Døren i den
gamles Værelse, hvor Sømandskisten med den oljemalede
Presenning havde Plads, og efterat Laaget var blevet befriet
fra en Bunke Reb, aabnedes Kisten og Bambusole kom frem
for Dagens Lys.
Efterat den gamle havde fyldt sin anden Kæledægge,
Flasken med det vedhængende Pølsehorn, drak han Georg
til, og bød ham dertil Kognakken, hvortil servedes nogle
tørrede Figner, som var opbevaret i Læddiken.
— Lad gaa for i Dag, Farbror. Ellers vil jeg ikke
nyde saadant noget paa Landjorden. Jeg kan nok drikke et
Glas, naar det endelig skal være, men det smager mig ikke,
og derfor vil jeg kun for denne ene Gangs Skyld drikke
Farbrors Skaal og hjærtelig takke Dig fordi Du har
modtaget mig i Dit Hus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
