Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7-
Hans Forhold til Kommandørkaptejnens Hus var
følgende:
Baron Henning G. var den sidste Arving til et gammelt
Familjenavn, fra lang Tid tilbage sine Bæreres eneste reelle
Besiddelse. Tidligt havde han mistet Forældrene og var kun
ved Hjælp af sin afdøde Faders Venner blevet sat i Stand til at
gennemgaa et militært Kursus; han stod nu som
Sekondløjtnant ved et Infanteriregiment.
Det havde længe været en Hemmelighed, som ingen
kunde udgranske, ved hvilke Midler Baron Henning formaaede
ikke alene at »holde den gaaende«, men ogsaa at vise sig
med den Elegance, han mente, at hans Fødsel og militære
Stilling fordrede. Han havde ikke Ord for »at slaa Plader«,
lige saa lidt som for at give sit Navn i Kavtion for andre
mod lignende Grentjeneste. Han var hverken i Hænderne paa
Aagerkarlene eller paa sine Kammerater; han laante sjældent
Penge, men naar han laante, betalte han altid tilbage paa
Dag og Time.
Baron Henning spillede ikke, svirede ikke, gjorde ikke
Kur — nota bene ikke i nogen overdreven Grad, men han
befattede sig med lidt af hvert for at opfylde Modens og
Kameratlivets Fordringer. Altid glad, om end Glæden som
oftest kun laa paa Læberne, var der mange, der satte Pris
paa ham, endnu flere, der nærede virkelig Agtelse for ham,
men han var ogsaa misundt paa Grund af sit Forbund med
Fru Fortuna.
Et saadant Forbund fandtes imidlertid ikke mellem Baron
Henning og denne lunefulde Dame; tvært imod tiggede han
hende forgæves om den mindste Gunst.
Ingen vidste, at den fattige, muntre og livlige Baron
Henning led af en Sygdom, mere uhelbredelig end Kræft og
derfor ogsaa mere tærende. Han led af Hovmod, og det til
en saadan Yderlighed, at han vilde have gjort sig selv til
den latterligste Nar, hvis han ikke tillige havde været saa
ømfindtlig for Latterlighed, at han havde forstaaet at tage
sig i Agt for den.
Om Fattigdom og Hovmod fortalte Henning hundrede
Anekdoter med den tilforladeligste Sikkerhed, men ved den
blotte Forestilling om selv at være Genstand for en saadan
Anekdote, gik en Gysen gennem alle hans Fibre, og med en
endnu utrætteligere Taalmodighed studerede han sig ind i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
