Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49-
Vadsækkene var pakket og paasnørt, Rejsefrokosten
ventede.
Baron Henning havde foran Spejlet iført sig den
interessante, men ubetalte Rejsedragt, i hvilken han uden Tvivl,
hvis Lykken da ikke kom ham aldeles paatværs, skulde
erobre hele Helgenæs.
Holdende i Haanden en yderst moderne Sommerhat, som
netop for et Par Uger siden var ankommen med en Ven fra
Italien, gik han frem og tilbage i Salonen, ventende at
fortrylle og sejre.
Foruden dette ventede Henning ogsaa paa Frokosten.
Hans gode Hjærte led ved at tænke paa, hvorledes
Kartoflerne og den dejlige Bøfsteg blev koldere og koldere, og
han henstillede til sin egen Afgørelse, om han en Gang i
Fremtiden, naar Skæbnen bestemte ham til et huldt Forsyn
for den unge Skønhed, som nu ilede op og ned ad Trapperne
uden at tænke paa nogensinde at komme ind, om han da
ikke burde sætte en afgørende Grænse for al unyttig
Geskæftighed, idetmindste under Spisetiderne.
Medens Henning saaledes søgte at fordrive Tiden paa
egen Haand, og de unge Damer vedblev at glemme og atter
finde forskjellige Sager, hvilket gav dem forøget Beskæftigelse,
stod Kommandørkaptejnen i sit eget Værelse, i en fortrolig
Samtale med Ignelius.
— Hr. Baron, sagde den gamle (den gamle Forvalter
holdt mest af at tiltale sin Husbond med hans arvede Titel,
som denne alligevel satte et godt Stykke under den
erhvær-vede). Hr. Baronen véd bedst selv, hvad der er at gøre.
Jeg tilraader imidlertid, at Frøkenens Nysgærrighed bliver
tilfredsstillet, for hun vil ikke slaa sig til Ro, før hun paa en
eller anden Maade, faar rede paa, hvad hun ønsker at vide.
— Jeg vil haabe, gamle Ven, svarede
Kommandørkaptajnen, og gav den højt skattede Tjener et fortroligt Haandslag,
at Vorherre selv paa denne Rejse vil oplyse mig om, hvad
der er det bedste.
Ved disse Ord straalede den gamles Øjne af Glæde.
Hans eneste Svar var alligevel: — Gud bevare Hr. Baronen
og hele hans Hus.
Nu kiggede Elvira ind ad Døren, og bagved hende stod
Vendela paa Tæerne og raabte: — Onkel, Frokosten bliver
kold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
