Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
til at betale den Ligegyldighed, hun saa gærne vilde lægge
for Dagen.
Da Grosserer Holmer straks efter kom ind fra Kontoret,
fortalte Assistenten, for at undskylde sin hurtige Afrejse, at
han maatte ud i Embeds Medfør i Anledning af en lille
Affære, han havde faaet Snu paa.
Grosserer Holmer, som ikke havde noget imod, at
Landets Embedsmænd passede deres Pligter, naar de ikke gjaldt
hånt selv, var denne Gang ikke paastaaelig. Og da Fanny
saa den forhadte Toldassistent, efter sin sædvanlige artige
Afskedshilsen, vandre ned ad Skibsbroen, velsignede hun den
Dristighed, hun havde haft, aabent at sige ham for hvem
Tørklædet var bestemt.
Østerberg, den skikkelige Sjæl, som efter Peter Grans
Død ikke mere befandt sig vel paa Toldkutteren, var — tro
mod sin Vane altid at gaa bagefter sin Foresatte — ogsaa
nu fulgt efter ham. Og den saakaldte Snuser-Karl havde i
Østerbergs Sted faaet en fuldt værdig Kamerat.
Disse ny Hjælpere benævnedes under et »Sporhundene«
og frygtede, efter deres Befalingsmands eget Udsagn, hverken
Mennesker eller Djævle. De var ogsaa paa hele Kysten saa
forhadte, at kun deres Foresatte var det i endnu højere Grad.
Men det brød Ture Gran sig kun lidt om; han stolede paa
sin Magt og sin Ævne til at kue enhver oprørsk Modstand,
og til i Nødsfald at kunne hævne sig. En forhadt
Toldembedsmand har dog altid noget at frygte. Men Ture Gran
vidste, at et saadant Had talte for sig selv, og at en saadan
Toldembedsmand netop maatte være bedst anskreven paa
højere Steder.
Med denne Anskuelse stadigt i Tanken, var Hr. Ture
den, der aldrig lukkede et Øje til for Skærgaardskøbmændene
— Grosserer Holmer undtagen i Haab om Svogerskabet.
Men bristede ogsaa det Haab, vilde Holmer gøre bedst i for
bestandigt at nedlægge Smugleriet. Kærligheden og Hævnen
var et Par Forbundsfæller, som gamle Peter Gran ikke havde haft
Lejlighed til at drage videre Nytte af; hans Tjenesteiver skrev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
