Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
fra Fader — som om det kunde antages, at han ikke vilde
se mig, naar jeg har været saa længe borte . . . Hvis jeg
aabenhjærtigt betroede ham det hele og sagde: »Hr.
Kom-mandørkaptejn, jeg har i Sinde at rejse hjem og fri«, saa
vilde han sikkert sige: »Rejs med Gud, min Dreng, Du kan
ikke gøre bedrel« . . . Men nej, jeg bør ikke tale om,
hvorledes det staar til med Hjærtet, førend . . . Her betragtede
Georg sin venstre Haand og var nær ved i sin Henrykkelse
at kysse den Finger, paa hvilken en Ring med Fanny Holmers
Navn snart skulde blinke.*)
— Men Kom dog I hvad tænker Du paa, sagde Georg
og klappede den paa Gulvet ved Siden af Sengen liggende
Favorit. Hør en Gang, Hr. Kom, hvordan kan Du nænne at
sove, naar Din Husbond ikke kan faa et Blund i Øjnene af
lutter Glæde? Du maa være vaagen, Krabat . . . husk paa,
at hun har kælet for Dig over tyve Gange, at hun endogsaa
har kysset Dig. Men hovmod Dig ikke! Ser Du, her ligger
Din Husbond, som snart skal fortrænge Dig . . . aha! jeg
kan se paa Dig, at Da forstaar en halvkvædet Vise — men
det siger jeg Dig: viser Du ikke Tænder ad en vis Person...
hahal Du prægtige Fyr, Du begynder allerede at sætte Dig
i Positur, ligesom den Gang, da Du boede i Garderoben . . .
Du kan ikke en Gang taale at høre Lyden af Ture Grans
Navn.
Og fra Fanny, Kærligheden og sidst fra Elviras sorte
Øjne, som mærkeligt nok vilde blande sig ind i det
altsammen, gik Georgs Tanker lidt efter lidt over til hans elskede
Livselement, Søen, og da stod han paa Dækket af sit smukke,
prægtige Skib og kommanderede med klar og fast Stemme.
Henad Morgenstunden lukkede endelig Søvnen hans
Øjn-laag. Og den stærke Sjælsspænding laa endnu i Dvale, da
han hurtigt for op, vækket af en Larm i Naboværelset. Han
vidste, at det var Stormbom, der sagde God-Morgen til
Bambus-Ole, men som rimeligvis paa Grund af sin forestaaende
Rejse følte sig saa kry, at han ansaa den sædvanlige
Forsigtighed overflødig. Snart hørtes han i Forstuen, og Georg
bankede paa Væggen.
— God Morgen, Farbror!
*) 1 Sverig bæres Forlovelsesringen paa venstre Haands Ringfinger. O. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
