Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
Niende Kapitel.
Med Himlen i Hjærtet og dens Afglans i Øjet traadte
Georg ind i det Hotel, hvor hans faderlige Velynder med
Familje var taget ind.
— Naa, Henning, sagde Kommandørkaptejnen, som
sammen med Baronen stod ved Vinduet og saa Georg gaa op
ad Trappen, hvad* synes Du om den Figur?
— Den ser ud til at være Hylster for en virkelig
Gentle-manssjæl, Onkel.
— Vel talt, paa min Ære — synes Du ikke, Elvira?
— Jo, Fa’rl Baron Hennings Bemærkninger er som
oftest træffende.
Baronen vilde svare med en vittig Skæmt, men havde
endnu ikke faaet den færdig, da Døren aabnedes og
Lejligheden gik tabt.
— Kaptejn Letsler I præsenterede Kommandørkaptejnen.
Og saa snart de almindelige Hilsener var forbi, tog han
sin Protegée ved Haanden og førte ham hen til sin Datter.
— Elvira, mit Barn, sagde den gamle Sømand, som i
Dag var i et usædvanligt straalende Humør, jeg har bedt
Kaptejn Letsler om at komme en halv Time før vore to
andre Gæster, for at Du kunde faa Lejlighed til at gøre min
unge Ven en Undskyldning, fordi Du i Gaar var saa
umedgørlig, at Du ikke sagde »et eneste Ord« til ham, som han
selv fortalte.
-— Men Hr. Kommandørkaptejn, udbrød Georg med en
dyb Rødme paa Kinderne, det er jo at bringe mig i
Miskredit hos Frøkenen.
— Ja, Du skulde ikke have sladret i Gaar.
— Og De skulde ikke have gjort det i Dag, Hr.
Kommandørkaptejn.
Det var første Gang, Georg vovede en lille Spøg med
sin tidligere Chef. Og netop i denne Bagatel viste sig hans
glade Triumf over, at han var naaet saa vidt, at det gik an
at skæmte med den, der før havde været hans Overordnede.
— Jeg forstaar det godt, sagde Elvira, idet hun med et
indtagende Smil optog den Traad, som hendes Fader med et
>se saa! nu maa I selv klare den Sag«, fandt for godt at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
