Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
over Forvalterens Seng, og dets Lighed med Kaptejn Letsler,
eller rettere sagt Kaptejn Letslers Lighed med dette Portræt,
er saa stor som en vel truffet Kopis Lighed med Originalen.
Medens dette Æmne afhandledes blandt de unge, var
Kommandørkaptejnen gaaet ud, for at se efter Bordet. Men
den, som her havde kunnet følge hans Blik, der var rettet
mod det indre Værelse, og hans lyttende Øre, vilde let have
overbevist sig om, at han ikke var ligegyldig for, hvad der
taltes om, noget, som endnu mere bestyrkedes af den
Tilfredshed, hans Ansigt udtrykte, da en ny Banken paa Døren
forkyndte en ny Gæst og altsaa en ikke uvelkommen
Afbrydelse.
Det var gamle Stormbom med Medaljefrakken, det sorle
Silkehalstørklæde, der af Madam Rebekkas egne Hænder var
bundet i en pyntelig Sløjfe, og med det røde bengalske
Lommetørklæde, som den gamle svingede i Haanden med al den
Værdighed, Øjeblikkets Betydning krævede.
— Velkommen, gamle Kamerat 1 sagde
Kommandørkaptejnen og rakte Stormbom Haanden med denne
elskværdige, til Hjærtet gaaende Nedladenhed, der gør et saa godt
Indtryk paa underordnede Personer.
— Hvordan gaar det med Helbredet og Humøret, efter
at Rektifikatoren er bleven hængt paa Væggen?
— Aa, jo Tak, Hr. Kommandørkaptejn, det gaar an ...
Landjorden og Konen har ogsaa sin Tiltrækning. Men man
trænger jo en Gang imellem til at komme ud af Stueluften,
og saa kært Hjemmet end er mig, har jeg alligevel — den
gamle nikkede hen imod det Sted, hvor Georg stod —
besluttet, som Hr. Kommandørkaptejnen vel har hørt, paa mine
gamle Dage at gaa til Koffardis igen . . .
— ... hvortil jeg særlig lykønsker vor unge Kaptejn.
Og nu holdt Ekschefen, efter at han først havde
præsenteret sin gamle Flagskipper, en lille gemytlig Tale, hvori
han fortalte de tilstedeværende om Stormboms gamle
Bedrifter, hvor stor Pris baade Officerer og Mandskab havde sat
paa ham, hvorledes han i alle Retninger havde været som en
Fader for Georg, der ogsaa paa sin Side agtede og ærede
ham som en Fader, og meget andet, som i høj Grad rørte
og smigrede den gamle og optog hele Selskabets
Opmærksomhed i den Grad, at da Kaptejn Broscher, Georgs sidste
Foresatte, traadte ind, var der ikke en eneste, næppe Georg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
