Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
fortsat lige til Aften, hvis der ikke var kommen nogen
Afbrydelse i Vejen.
For Henning var det pinligt, skærende at se dette. Det
var en Fortrolighed, der var som falden fra Skyerne og saa
alig den, hun viste ham. Den paafaldende Forskæl burde
ogsaa med Magt have aabnet Hennings Øjne og vist ham
den Vildfarelse, hans Egenkærlighed saa længe havde holdt
vedlige. Men Henning vilde ikke befries for sin Blindhed og
fandt det derfor raadeligt ved et eller andet Paafund at vække
Kommandørkaptejnen og saaledes gøre en Ende paa Pinen.
Idet han hurtigt rejste sig, stødte han med Armen mod
en paa en Søjle staaende Porcellænsvase. Vasen faldt til
Gulvet og sloges i Stykker.
Først ved Synet af Skaarene opstod hos Henning det
afkølende Spørgsmaal: »Hvorledes skal jeg betale den?«
Dette var et af de faa Tilfælde, da Sindsbevægelsen fik
en saadan Magt over ham, at han glemte ikke alene den
studerede Kunst at beherske sig, men ogsaa sine økonomiske
Principer. Og Erkendelsen heraf var ham saa meget bitrere,
som han tillige havde det Uheld ikke at opnaa sin Hensigt;
Kommandørkaptejnen vaagnede ikke og Georg og Elvira lod
ikke den øjeblikkelige Deltagelse i Vasens Undergang afbryde
Samtalens Fortsættelse...
Ved Te-Tid traadte Kommandørkaptejnen ind og
foreslog en Spadseretour i den dejlige Aften »for saa vidt«,
tilføjede han spøgende, »som Georg ikke foretrækker at gaa
ombord«.
— Skulde det afhænge af mit Valg, svarede Georg
oprømt, maa jeg tilstaa, at for Øjeblikket ikke en Gang Briggen
lokker mig.
— Naada, Pigebørn 1 sagde Kommandørkaptejnen, hvad
siger I om denne aabne Erkendelse af Eders Magt?
— At Kaptejn Letsler allerede har lært den Kunst at
ofre til Kvindernes Forfængelighed, Fa’r! bemærkede Elvira,
idet hun lod Georg tage den varme Tepotte, hun holdt i
Haanden.
— Og denne Kunst, indskød Baron Henning ligegyldig,
udøver Kaptejnen med et uforligneligt Held.
— Hører Du, hører Du, Georg?
— J°> Jeg hører det, Hr. Kommandørkaptejn, men jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
