Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
— Ja, mine Damer og Herrer, Hr. Kommandørkaptejn
von U. var netop den Mand, som, da Svend Broscher ikke
havde en Hvid i Lommen, stod ham bi baade med Penge,
Raad og Daad . . . naa, saadant noget er maaske det ene
Menneskes Pligt mod det andet, men Gud forbande mig —
undskyld, mine Damer — om det ikke er grumme sjældent,
at nogen husker paa det, netop naar det allermest behøves.
Pengene har jeg som en ærlig Laantager betalt tilbage, men
de gode og kloge Raad, af hvilke de ledsagedes, da de
stuvedes ned i min Lomme, formaar jeg aldrig at betale. Og
derfor beder jeg samtlige mine ærede Gæster om at slutte
sig til denne Skaal for Hr. Baron og Kommandørkaptejn
von U.!
I samme Øjeblik som Glassene hævedes, dundrede
Kanonerne, og i det stormende, tre Gange gentagne Hurraraab
fra Skansen, hvor Besætningen var opstillet, blandede sig
Fanfaren fra Orkestret i Mærset.
Nu omsider gav Kaptejnen Signal med Lommetørklædet.
Musiken spillede en Vals.
Kavallererne stormede ind gjennem Tæltaabningen, Georg
blandt de forreste. Baron Henning var ikke med. Thi da
han paa Overfarten havde villet engagere Elvira, havde hun
paa en saa bestemt Maade været døv, at han snart trak sig
tilbage.
Georg var imidlertid ikke saa heldig, som han havde
haabet, thi imod al Formodning styrede Kaptejn Broscher
selv med lange Skridt frem og bød Ballets Dronning op.
Par efter Par, anførte af Værten, begyndte nu den
hvirvlende Dans omkring Storlugen. Den gamle, hæderlige Svend
Broscher førte sin Dame med al den højtidelige Værdighed,
der kan ligge i en stift udstrakt Arm, et tilbagebøjet Hoved
og smaa nette Slingninger med Benene.
For Broscher syntes Dansen at være det samme som en
Spadseretur paa Dækket under en rygende Storm, naar selv
Kaptejnen har ondt ved at holde Balancen.
Tilsidst blev de mer og mere paatrængende Par — eller
> Styrtesøerne c, som han udtrykte sig — ham saa nærgaaende,
at han nødsagedes til at søge Havn.
— Det var Satans til Arbejde, naadige Frøken! Jeg
vil hellere ride for en fejende Storm under Gibraltar end ...
se saa, for Djævlen, fik jeg ikke der en Overhaling. Uha da I
7*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
