Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109-
Tilbagekomsten at træffe Dem, beder jeg Dem være
forsikret om den Højagtelse og Taknemmelighed, hvormed jeg
har den Ære at forblive
Hr. Kommandørkaptejnens
ydmygste Tjener
Georg Letsler.
Jeg beder Dem bringe Damerne min ærbødige Hilsen.«
— Er Drengen bleven gal! udbrød Kommandørkaptejnen,
efter at han en Tid lang havde stirret paa dette Brev, der
forraadte saa megen Aandsfraværelse. — Det kan jo ikke
hænge rigtigt sammen . . . Han saa paa Stormbom.
Med tilkæmpet Ligegyldighed tog Elvira Brevet, som
hendes Fader havde lagt paa Bordet, men medens hun løb
Indholdet igennem, kunde hun dog ikke forhindre, at Rødme
og Bleghed vekslede paa hendes Kinder.
Gamle Stormbom rystede paa Hovedet.
— Jeg tvivler næsten om, at det staar rigtigt til, Hr.
Kommandørkaptejn.
— Fortæl mig altl
— Det er snart fortalt, Hr. Kommandørkaptejn. Jeg saa
min unge Kaptejn forlade Skibet kort efter at Baaden var
afgaaet. Hvad Fanden, tænkte jeg, gaar der ad ham, at han
ikke siger et Ord til mig. Men jeg slog det hen igen, for
jeg havde jo noget at tage vare med de lystige Fyre, som
blev tilbage — og sandt at sige, kunde jeg nok trænge til at
tage mig en lille Skraber inden jeg tog afsted. Ved
Sekstiden gik jeg i Land og undrede mig ikke saa lidt, da jeg
ved Hjemkomsten hørte Mutter spørge, om Kaptejnen var
bleven ombord. Er han ikke her? sagde jeg. Han forlod
»Skandinavien« mindst en tre, fire Timer før jeg. Men inden
jeg var bleven færdig med at tænke over Tingene, bankede
det paa Forstuedøren, saa jeg troede, den skulde flyve op
ved det, hvad den ogsaa ganske rigtigt gjorde, eftersom jeg
kun havde trukket den til. Det var min Kaptejn, og han saa
ud akkurat som om han havde gjort Havari baade med Brig
og med Mod; han var saa hvid i Ansigtet som et Stykke
Sejldug. Paa mit første Spørgsmaal: hvor han havde været?
svarede han kort, at han havde spaseret . . . paa det andet:
om han ikke havde i Sinde at lægge sig? at han havde i
Sinde at pakke sit Tøj, og paa det tredje: hvad det skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
