Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116-
samme; jeg bortskænker ikke mit Hjærte mer end en
Gang ... Lad det blive ved det, Fa’r! er Kaptejn Letsler
ved sin Tilbagekomst til Sverige ligesaa tvivlraadig som han
nu synes at være, bør han aldrig ane, at han har vundet mit
Hjærte.
Efter at Elvira havde sagt disse Ord med en Sikkerhed,
som ståk grelt af mod den foregaaende Sindsbevægelse, men
som sikkert kostede hende en større Anstrængelse, end
Kommandørkaptejnen kunde forstaa, rejste hun sig, kyssede sin
Faders Haand og bortfjærnede sig.
Ene med sig selv brast dog snart det tynde Slør, som
Kvindestolthed og Blufærdighed havde kastet over hendes
virkelige Følelser, og saa ustanseligt arbejdede det ophedede
Blod, at hun tilsidst udmattet faldt i en Dvale, i hvilken
Tilstand Vendela traf hende.
— Søde Elvira, jeg ved ikke, hvorledes det er fat med
Dig ... Du lider, betro Dig til mig.
— Lider? Hvorfor tror Du det? sagde Elvira og stødte
den deltagende Veninde haardt bort fra sig.
Vendela vovede ikke at sige, hvorfor Elviras Hæftighed
skræmmede hende. Men Elvira læste til sin inderlige
Ydmygelse sin Hemmelighed i Vendelas usikre Øjekast, og hun
lovede sig selv helligt, at hun skulde befri sig fra de to
Væsener, som udspionerede hendes Tanker, Følelser og
Bevægelser. Hun søgte imidlertid at lægge Fasthed i Stemmen
og Sikkerhed i Blikket, da hun tilføjede: — Du kan vel se,
Vendela, at jeg ikke er ganske rask. Men bryd Dig ikke om
det; det gaar snart over...
Trettende Kapitel.
Medens Kommandørkaptejnen og hans Datter, hver paa
sin Side, søgte at udforske det ubegribelige og højst
utilfredsstillende i Georgs Handlemaade, laa denne udstrakt paa Toften
i en aaben Brændebaad, som for fuld Vind gyngede mod
»Gravene«.
Georg trak Vejret dybt og syntes at indsuge ny Livs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
