Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120-
og i deres Øjne glinsede endog noget, som er temmelig
tvetydigt for raske Sømænd.
— Naa, Styrmand Letsler, hvornaar bliver han sin egen
Mand? Tiden gaar.
— Kaptejn Letsler, om Du behager, Kaptejn Letsler,
førende Briggen . . . men her standsede Georg; Navnet vilde
ikke mer flyde saa let over hans Læber. Langsomt kom
Fortsættelsen . . . Briggen »Elvira Kornelia«.
Endnu et Haandtryk til Lykønskning. Og nu maatte
Georg igen fortælle, hvorledes alt dette var gaaet til. Og
Karolus blinkede og nikkede og lo og var over al Beskrivelse
henrykt. Men tilsidst sagde han:
— Hvad er det for kunstige Navne, Kaptejnen har lagt
sig til . . . eller hed Briggen saaledes tidligere?
— Hvad for noget, Karolus, skammer Du Dig ikke?
Kaptejn? Prøv ikke paa at sige andet end Georg. Har Du
maaske glemt, at jeg har været Skibsdreng paa »Frisejleren«,
da det slet og ret hed »min Dreng«.
Man kunde se paa Karolus’ ærlige Ansigt, at han syntes
godt om Georgs gode Hukommelse.
— Det gaar ikke an, sagde han, Skipperen paa en
Skær-gaardsskude dutter ikke Kaptejnen paa en Brig . . . Naa,
se nu ikke saa gnaven ud, naar det saadan falder for, kan
jeg vel nok sige Georg en Gang endnu. Men jeg fik jo ikke
at vide, hvorledes det var gaaet til med Daaben?
— Jo, ser Du, Elvira ... er det ikke et smukt Navn?
— Aa jo, det kan nok gaa an, og naar jeg husker mig
om, saa tror jeg nok, at jeg en Gang før har hørt, at Dit
første Fartøj skulde hedde Elvira efter Chefens Datter. Og
Kornelia er jo Frøken Fannys andet Navn.
— Netop. Og er det ikke en Ære for mig at opkalde
de to smukkeste Kvindemennesker, man kan se for sine
Øjne?
— Stop, min Ven, sagde Karolus og slog med al Kraft
den brune Haand imod Bordpladen. Har Du set Chefens
Datter?
— Set ... ja vist har jeg set hende. Om det havde
gældt Georgs Liv, havde han ikke kunnet forhindre, at Blodet
steg ham op i Ansigtet. Et ærgerligt Udtryk saas i hans
Ansigt, saa meget mere, som Faderen, der under hans
Samtale med Karolus havde siddet aldeles tavs, hurtigt spærrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
