Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123-
Ost, og jeg tror ogsaa, at der er lidt endnu paa
Gaase-brystet.
— Og her har vi noget til at drikke Kaptejn Letslers
Skaal i, raabte Karolus, som nu atter lagde til, og havde
begge sine Drenge, der bar paa en stor Kurv, med sig. Og
den gamle Elias, som var bleven endnu mere gammel og
graa, men alligevel var rask, kom med lange Skridt stolprende
bagefter.
Elias Asbjørnsens første Ord til Georg, da denne kom
løbende imod ham, var disse:
— Naa, min kære Kaptejn, kan De huske da De var en
lille en, — maaske lidt større end lille Elias her, — og De
første Gang sejlede over Kristianiafjord paa »Frisejleren«,
hvorledes De da krøb tæt ind til den gamle, for at liste Dem
til at faa fat i Roret, og hvorledes De løftede den store Sten
for at vise, hvor stærk De var? Herregud, mer end en Dag,
har Vorherre ladet Solen skinne siden den Gang. Men nu er
der blevet en Mand af den lille Georg, og det en Kærnekarl
endda.
Og paa Bordet i Eneboerens Værelse dækkedes op med
de medførte gode Sager og Nisses Rødspætter.
Karolus bryggede Toddy, og Letsler, som sjældent
smagte saadant noget, kunde ikke nægte at drikke en Skaal
for sin Georg. For første Gang ansaa Letsler det for en
Lykke, at Johannesskæret fik Besøg, for efter den Samtale,
han nylig havde haft med Georg, var det nødvendigt, at en
roligere Sindsstemning opstod hos ham inden Sagen
genoptoges.
— Og Mo’r Malene og den smukke Johanne er raske og
lever godt, haaber jeg? sagde Georg og klappede gamle Elias
paa Skulderen.
— Kællingen bliver rundere og rundere, i Stedet for at
krybe ind, svarede den gamle skæmtende. Og bedre Kone
end der er blevet af vor lille Johanne, kunde Karolus aldrig
have faaet.
— Ja, hun er aldeles mageløs, det maa jeg rigtignok
selv indrømme ligeoverfor en gammel Ven, sagde Karolus.
Og jeg siger kun, at hvis Kaptejn Georgs Kone bliver
ligesaa god, saa er han godt bjærget.
— Staar Du ved det Løfte, jeg fik for fire Aar siden,
Karolus? sagde Georg, og pegede paa den yngre Elias, Ka-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
