Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132-
— Aa, Fanny, det er ikke saaledes som Du tror.
En Skælven gennemfor den unge Pige.
— Samme Dag, som jeg kom tilbage til Gøteborg, skrev
jeg til Fader og sagde ham, at hvis han endnu fordrede, at
jeg skulde fortie min Kærlighed til Dig, saa vilde jeg hellere
rejse igen end komme hjem uden at aabne mit Hjærte for
Dig. Men inden Faders Svar kom, var Udsigterne forandrede-,
Kommandørkaptejnen kom til Byen (han havde allerede
udset et Fartøj til mig), og den betydelige Sum, som jeg endnu
manglede til Købet, fik jeg af ham som en Erindring om
hans Søn. Alt var jo nu saa lykkeligt og godt, som det
kunde være, for efter min Faders Løfte, at jeg maatte have
Lov til at fri, saasnart jeg var min egen Mand, havde jeg
nu Frihed til at flyve til Dig ... og alligevel ventede jeg
hele fjorten Dage.
Fanny saa paa ham med store forundrede Øjne.
— Jeg ventede, men af hvad Grund? Hvorledes skal
jeg kunne vove at sige Dig det? Fanny, min dyrebare
Fanny, nu behøver jeg hele Din Kærlighed-, jeg ved den er
stor, og Du maa ikke tage den fra mig, for saa ved jeg ikke
hvad jeg gør, Fanny.
— Georg, udraabte hun med en Stemme, som gav stærk
Genlyd i hans Hjærte, og hun rev sig med en hæftig
Bevægelse ud af hans Favn. — Nu forstaar jeg alt, Elvira har
været med sin Fader i Gøteborg, og forsmaaet af hende
kommer Du til mig.
— Fanny, Fanny, vær ikke saa vred. Hvorledes kan
Du tro, at jeg, forsmaaet af hende, kunde have . . . nej,
Fanny, jeg har ikke elsket hende saaledes, at jeg for hende
vil forsage min højeste Lykke paa Jorden, Dig. Men jeg vil
ikke skjule noget for Dig. Hun har i et Par Uger beruset
mine Tanker, mit Hoved, aldrig mit Hjærte, det har ikke
været Dig utro, Fanny, og derfor flygtede jeg fra hende til
Dig, for at Du med Din Kærlighed kunde holde mig fast,
hvis Du efter denne Bekendelse anser mig for at være værdig
til Din Kærlighed.
Fannys stærke Bevægelse hindrede hende en lang Tid
fra at svare. Tilsidst sagde hun, medens hun havde ondt ved
at standse de frembrydende Taarer:
— Jeg er ikke sikker paa det, Georg, jeg tror ikke, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
