Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136-
jeg atter lykkelig, thi saa vist som jeg lever, bliver der et
Ægtepar af Fanny Holmer og Kaptejn Georg Letsler.
— Aa, Du taabelige Georg I sagde Fanny idet hun
ligesom følte et Pust af Haab.
— Ikke taabelig, Fanny! Vi Sømænd maa nyde Livet,
medens det bydes os; i Dag har vi Ævne til at være
lykkelige, i Morgen ligger vi kæmpende med Havet om Liv og
Ejndom og i Overmorgen sover vi allerede med alle vore
skønne og lyse Planer stille og fredeligt paa Havets Bund.
Nej, »lev og nyd, medens Du kanl« det er Sømandens
Valgsprog og netop derfor (her trak Georg med Hæftighed Fanny
til sit Hjærte og røvede et Kys fra hendes Læber) derfor vil
jeg vide, at jeg i det mindste en Gang har levet ... Ja,
Fanny, Dine Læber er røde som de rødeste Koraller, friske
som Morgenvinden paa Havet og varme som Dit eget
Hjærte-blod — og Du skulde ikke blive min? Jo, det sværger jeg
Dig ved Dit Kys, Fanny ... jeg sværger, at Du skal blive
min!
— Du er et frygtelig letsindigt Menneske, Georg 1
— Nej, ikke letsindig, men et Menneske med et ///Sind.
Og nu, elskede Fanny, føler jeg mig saa staalsat, at jeg kunde
møde den halve Verdens Skønheder uden at løbe den ringeste
Fare derved.
Det tog i Dørlaasen.
Fanny fløj hen til Vinduet.
Det var blot Kokkepigen Britta, som, forbavset over ikke
at have modtaget nogen særlig Ordre, kom og forlangte af
tale med Fanny.
Men der behøvedes ingen særlige Ordrer. Thi som
Sagerne nu stod, var Georg hensynsfuld nok til ikke at blive
længere, men tog hjem, for at tilbringe Resten af Dagen
sammen med sin Fader.
Fanny fulgte ham ned til Broen.
— Gud velsigne Dig, elskede Fanny! Er Du ikke
tilfreds med mig som jeg er, saa lad Din Kærlighed overskygge
mine Fejl og trøste Dig med, at Du en Gang skal faa den
taknemmeligste og kærligste Ægtemand.
— Jeg beder Dig inderligt og alvorligt, sagde Fanny og
hældede sig ned o er Georg, som allerede stod nede i Baaden,
ikke at skufle mig. Bedrage mig kan Du ikke, det ved jeg.
Derfor: kommer der Brev, saa tror jeg paa det som paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
